Nyhed

A$AP Rocky ude med nyt album – lige nu

Pladen er spækket med bidrag fra blandt andre Kanye West, Lil Wayne, Mos Def og Rod Stewart

Endelig er A$AP Mob-medlemmet A$AP Rocky ude med sin længe ventede toer. Pladen hedder "At.Long.Last.ASAP" og skulle egentlig først ramme gaden den 2. juni, men efter den blev lækket på internettet, er den nu blevet udgivet før tid, hvor den blandt andet kan købes via iTunes.

"At.Long.Last.ASAP" er opfølgeren til Rockys debut på et stort pladeselskab, "Long.Live.ASAP" og er fyldt med store navne som Kanye West, M.I.A., Lil Wayne, Miguel, Rod Stewart, Mos Def, Danger Mouse og Schoolboy Q. Derudover er der også en del materiale fra A$AP Mob-grundlæggeren A$AP Yams, der døde tilbage i januar måned. Pladens cover er ligeledes en hyldest til Mob-grundlæggeren. 

Om pladen fortæller rapperen:


"Jeg kom bare ud med det hele på dette album (…) Alle mine følelser og tanker. Jeg holdt mig ikke tilbage."

Pladens titel, der forkortes "A.L.L.A" er en hyldest til Long Island-rapperen Rakim Allah, som Rocky (der er født Rakim Mayer) er navngivet efter:

"Jeg tager ejerskab på det faktum, at jeg er navngivet efter selveste rap-guden", fortæller han til Billboard og afslutter: "I bund og grund fortæller jeg, at det er Guds genkomst."


Lyt til den seneste single fra pladen, "L$D (LOVE x $EX x DREAMS)": 

ANNONCE