Nyhed

R5 giver koncert i Danmark

Det populære hit-band ankommer til efteråret

Lørdag den 3. oktober kommer pop-heltene fra R5 til Store Vega i København.

Det er anden gang, R5 besøger Danmark. Sidste år spillede de en udsolgt koncert i Lille Vega, men denne gang er der gjort plads til de mange nye fans ved at flytte op i den store sal. 

R5 består af de fire søskende Riker, Rydel, Rocky og Ross Lynch, men da de manglede en trommeslager, stak de stikkerne i hånden på deres ven Ellington Ratliff, og dermed var bandet en realitet. 


Nogle genkender måske bassisten Riker, da han tidligere har medvirket i drama-serien Glee. 

Singlerne "Smile," "Let's Not Be Alone Tonight" og senest "All Night" har alle været forløbere til albummet "Sometime Last Night," som udkommer den 10. juli. 

Bliver ventetiden for lang, kan man følge hverdagen i bandet via deres egen Youtube-kanal.


Find billetter via Live Nation 

Find billetter via Billetnet  

Hør R5 med hittet "Smile" her:


 

 


ANNONCE