x

Diddys søn takker sin far efter dennes overfald

Diddys søn takker sin far efter dennes overfald

Sønnen af rapperen Sean John Combs, bedre kendt under navnet P. Diddy, har takket sin far, efter at rapperen blev anholdt efter et overfald på sin søns universitet i Los Angeles, UCLA.

Rapperen blev anholdt af politiet i mandags, efter han var mistænkt for at have overfaldet en fodboldtræner på UCLA. Rapperens søn, 21-årige Justin Combs spiller som forsvarsback på UCLAs hold i amerikansk fodbold. Nu reagerer Justin Combs på Instagram, hvor han viser et billede af ham og hans far med ordene: "Jeg takker gud for at have en far, som altid er der for mig... Elsker dig far!" udtaler han.

En ansat ved universitetet skrev i en pressemeddelelse efter episoden: "Kort efter 12:30 i dag blev Sean Combs anholdt ved UCLA's Acosta Athletic Training Complex for beskyldninger for vold med et dødeligt våben, en kettlebell. Ingen kom alvorligt til skade og UCPD (University of California Police Department, red.) undersøger sagen. Combs forventes at blive transporteret til Los Angeles Country Sheriff's Department Inmate Reception Center senere denne aften. (...) Dette er en uheldig situation for alle involverede parter. Mens UCPD fortsætter med til at undersøge denne handling, vil vi lade processen gå sin gang og lade være med at komme med flere kommentarer til sagen."

Nathalie Moar, en repræsentant for Combs Enterprises, et af firmaerne, som rapperen og forrretningsmanden Sean Combs ejer, har afvist anklagerne og har fortalt til The Associated Press: "De forskellige historier og anklager, som er blevet rapporteret, er helt usande. Hvad vi med sikkerhed kan sige er, at handlingerne begået af hr. Combs er sket i selvforsvar for at beskytte ham og hans søn. Vi er helt sikre på, at når de rigtige beviser kommer frem, bliver sagen afvist". 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA