x

Nakkefestival fejrer 20 års fødselsdag

Nakkefestival fejrer 20 års fødselsdag

Den nordvestsjællandske musikfestival, Nakkefestival, fejrer i år sit 20 års jubilæum og løber af stablen med et stort program fra onsdag den 22. juli til lørdag den 25. juli. 

Festivalen, som i alle årene har satset målrettet på den alternative musik, på undergrunden, på det skæve og udfordrende, trækker hvert år omkring 1000-1200 mennesker til området omkring Nakke og Rørvig. Nakkefestival er en velgørenhedsfestival, som hvert år donerer sit overskud til forskellige godgørende formål. Derfor optræder alle musikere også gratis.

I år byder Nakkefestival på en lang række koncerter samt en håndfuld dj's, mestendels fra den hjemlige scene, men også med besøg fra både Tyskland, Sverige og Finland. Genremæssigt bydes der på både rock, pop, jazz, folk, country, metal, hiphop, ska, punk, goth, synth og electronica samt spoken word.

Blandt årets navne kan nævnes Blastromen fra Finland, New Days Delay fra Tyskland samt danske Nakke-favoritter som Patchanka og Workers In Songs samt Ras Bolding og 180°Virvar, der går sammen om en jubilæumskoncert i anledning af festivalens runde fødselsdag.

Derudover gæster også rockbandet Lowrider Betty samt Solbrud, der sidste år vandt en GAFFA-pris for årets danske hardrock-album. 

Billetter er i salg og kan skaffes her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA