x

Lyt: Ed Sheeran udgiver single med Rudimental

Lyt: Ed Sheeran udgiver single med Rudimental

Ed Sheeran er aktuel med et nyt singlesamarbejde. Sammen med det engelske electronica-band Rudimental udgiver han i dag singlen "Lay It All On Me". De to arbejdede også sammen på Ed Sheerans nummer "Bloodstream", der findes på hans andet album "X" fra 2014. Mens det på "Bloodstream" var Ed Sheerans egen musikalske lyd, der skinnede igennem, er det Rudimentals elektroniske udtryk, der træder frem på den nye single.

Ed Sheeran benyttede lejligheden til at skrive på Twitter, at singlen "Lay It All On Me" bliver den sidste fra ham i et stykke tid. Hvornår hans tredje album udkommer er endnu uvist.  

I et interview med BBC Radio 1 i går aftes, hvor singlen havde radiopremiere, udtalte Rudimental om samarbejdet, at det opstod i tourbussen, hvor de spillede sangen for Ed, som var vild med den, og senere indspillede de den sammen i London.

"Vi har været igennem en masse op- og nedture de sidste par år, mens vi har været på turné. Sagt farvel til familie, savnet at være hjemme, så sangen handler i virkeligheden om at holde sammen, om sammenhold og venskab", sagde Rudimental i samme interview.

Lyt til sangen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA