Nyhed

Kehlani udsat for seksuel chikane under turné

Efter en koncert stak en tilskuer hånden op under hendes kjole

Kehlani er netop færdig med den europæiske del af sin Blue Water Road Trip-turné, men mandag delte sangeren en nu forsvundet story på Instagram, der fortæller om seksuelt overgreb.

”Jeg har lavet video efter video efter video og slettet den, fordi jeg ikke ville have nogen som helst video af mig som vred, irriteret, grædende oprevet som jeg er,” skrev hun ifølge Billboard.

”Jeg er ligeglad med, hvor seksuel du finder min musik, mine optrædener, mit sjov med mine venner, når vi danser på klubber eller mig… Det giver ikke nogen af jer ret til at krydse en grænse som at stikke en hånd op under min kjole og trække i mit undertøj for at røre mine kønsdele, idet jeg bliver fulgt gennem folkemængden efter optrædenen.”


LÆS OGSÅ: KEHLANI-ANMELDELSE: Et af årets bedste r&b-album ramte ikke plet i Vega

Sangeren har tidligere været et offer for seksuelt overgreb og benyttede sin egen podcast Sunday Gems til at fortælle om det i 2019.

Turnéen fortsætter i januar med et show i Auckland, New Zealand, og Kehlani slår i en TikTok-video fast, at oplevelsen af koncerterne stadig overordnet har været god.


Opsigtsvækkende afgørelse i Breonna Taylor-sag: Cardi B, Kehlani, Common og flere reagerer

ANNONCE