Nyhed

PREMIERE: Kom til lyttesession med Lukas Graham – og hør nyt album før alle andre

Deltagere vil få et personligt særeksemplar af det nye album fra et begrænset første oplag

Den 16. januar 2023 vil DR Koncertsalen i København åbne dørene op for en helt særlig event forud for en albumudgivelse fra den danske - samt internationale - stjerne Lukas Graham.

Han udgiver det nye album 4 (The Pink Album) den 20. januar, men allerede den 16. januar vil han spille sangene til en eksklusiv lytte-session i DR Koncertsalen.

Foruden at få lov til at høre albummet før resten af verden får publikum i løbet af aftenen også et indblik i albummets tilblivelse, når Graham vil fortælle om historierne og følelserne bag sangene i et intimt set-up.


Her vil den 34-årige sanger fortælle om indholdet, der blandt andet handler om personlig udvikling, at finde balancen mellem succes og livets forskellige værdier – lykke, venskaber, familie og kærlighed.

Albummet er desuden indspillet tæt på DR Koncertsalen – i samme studie, hvor Graham begyndte sin succesfulde rejse for 11 år siden.

Publikum vil modtage et personligt og signeret eksemplar af albummet, der er trykt på pink cd og vinyl. Disse vil være i et særligt, begrænset oplag og vil indeholde det ekstra nummer ”Hard Way”, som kun vil være at finde på dette første oplag.


Billetsalget starter den 30. november kl. 10:00, og du kan købe billetter HER.

LÆS OGSÅ: Tid til bjældeklang: Lukas Graham fortolker kendt julesang

ANNONCE