Det britiske band besøger både Aalborg og København i 2023
Til november næste år kan du glæde dig til at høre de store hits ”Something About You”, ”Lessons in Love” og ”Love Games”, når Level 42 gæster vores hovedstad og den nordjyske by, der bliver kaldt for Nordens Paris.
Level 42 vil nemlig spille i Musikkens hus i Aalborg den 17. november og i Falkoner Salen i København den 18. november, lyder det fra en pressemeddelelse.
Bandet har med deres mange års erfaring siden 1979 dannet sig et stort bagkatalog med 14 studiealbum og syv livealbum, hvorfor der er stor grund til at tro, at de vil bringe en fest til både Aalborg og København.
Deres debutalbum landede i 1981, hvilket røg til tops på UK Top-20, og 40-års jubilæet for deres første singleudgivelse holdt de for et par år siden – en markering, bandet blandt andet fik lov til at fejre i en proppet Falkoner Sal i København.
Bandet har desuden spillet for en udsolgt Wembley Arena 21 gange og har opnået et salg af mere end 30 millioner album på verdensplan.
Billetsalget starter den 29. november kl. 10:00, og du kan købe billetter HER.