Nyhed

Smukfest annoncerer første internationale navn

Imagine Dragons er fjerde navn på plakaten

Man begynder så småt at glæde sig til de danske festivaler, nu når de er begyndt at sætte navne på plakaten. Denne gang gælder det Smukfest, der netop har afsløret, at Imagine Dragons lægger vejen forbi Bøgeskoven onsdag den 2. august, som er åbningsdagen for festivalspladsen i Skanderborg.

LÆS OGSÅ: ROSKILDE FESTIVAL 2023: Nu er de første navne klar

Imagine Dragons er i øjeblikket den 16. mest afspillede artist på Spotify og står bag nogle af verdens største hits, blandt andet ”Believer,” ”Thunder” og nu aktuelle ”Bones” fra deres sjette studiealbum, Mercury Acts 1 & 2.

 


Sidste år var det ikke Bøgeskoven, men Tusindårsskoven, der havde besøg af poprockbandet, hvor de fik tre ud af seks stjerner.

”Vi skulle først nå til ”I Bet My Life” og et cover af Alphaville-klassikeren ”Forever Young,” før publikum rigtigt vågnede op og fandt stemmerne igen," skrev Roy Juma om koncerten og fortsatte:

"Derfra var det gamle kendinge indblandet med ikke-så-velkendte numre, som aldrig helt genfangede energien fra den første del af sættet."


Med tilføjelsen til Smukfests plakat er fire navne offentliggjort. Også L.O.C., og Nik & Jay kommer til Bøgeskoven næste sommer.

TRODS PRISSTIGNING: Billetter til Smukfest hurtigt udsolgt

ANNONCE