Nyhed

HELE MOLEVITTEN: Andreas Odbjerg annoncerer turné

Odbjerg fyrer op under en fest i landets fire største byer i foråret 2024

Det er efterhånden lidt over et år siden, Andreas Odbjerg udgav sit særdeles vel modtagne debutalbum Hjem fra fabrikken, inklusive hittet "I morgen er der også en dag."

I sidste uge udgav han en ny single og kunne - om end kortvarigt - opleves på scenen ved årets X Factor-finale.

Og i dag annoncerer Andreas Odbjerg så en en lille turné rundt til landets største byer i foråret 2024. De fire koncerter i marts og april afvikles under overskriften Hele molevitten tour, og billetterne sættes i salg på tirsdag den 11. april klokken 10.00 lige her.


Man behøver dog ikke vente et helt år for at opleve Andreas Odbjerg og band live. De er nemlig booket til at optræde på flere af sommerens festivaler, herunder Heartland på Fyn og østjyske Jelling Musikfestival.

Er man til en lidt mere eksklusiv oplevelse, kan man også overveje at lægge vejen forbi Tisvilde Bistro i nordsjællandske Tisvildeleje den 17. juli. Billetter koster mellem 595 og 1295 kroner - vælger man sidstnævnte priskategori er der pladser på første parket og skaldyrsfad inkluderet.

Hele Molevitten Tour 2024 


16/3 - Royal Stage, Aalborg

24/3 -  Train, Aarhus

30/3 - Odense, Posten


6/4 - København, Store Vega

GAFFA-Pris-vinder Andreas Odbjerg: "Jeg lever jo basically min drøm"

ANNONCE