Nyhed

STORE FØLELSER: Lucky Lo er klar med turnédatoer og ny single - hør den her

Lucky Los nye single er en kærlighedserklæring – og snart kan du høre den live

”Jeg sagde til min ven: ’Sig nu bare, hvad du føler om hende!’ Det er et klassisk Lo-råd,” lyder det i pressemeddelelsen til Lucky Los nyeste single ”Hey! Let’s Go,” som er ude i dag. Den kan høres herunder.

Singlen er den fjerde i rækken fra det kommende album The Big Feel, som lander til oktober, og som er efterfølgeren til det kritikerroste debutalbum Supercarry fra 2022. GAFFAs Ole Rosenstand Svidt gav debutalbummet fem stjerner.

”Musikalsk byder albummet på masser af elegante detaljer, eksempelvis nogle hurtige, afropop-inspirerede guitarfigurer i titelsangen og nogle mellemstykker, der tager sangene i helt nye retninger uden at komme på afveje – igen er titelsangen et godt eksempel," skrev Svidt og tilføjede:


"Albummet er forbilledligt godt arrangeret og produceret, og de enkelte instrumenter – guitar, bas, keyboard, trommer og lidt banjo – står knivskarpt i det forholdsvis spartanske og alligevel fyldige lydbillede.” 

Lucky Lo på Hotel Cecil i København, november 2022.
Lucky Lo på Hotel Cecil i København, november 2022.

I forlængelse af debutalbummet prydede Lucky Lo forsiden af GAFFA, som også kunne bringe et stort interview med den svenske sangerinde. Her fortalte Lo blandt andet, hvad hun ønsker at udrette med sin musik.


”Jeg laver den her musik til jer og ikke nødvendigvis for min egen skyld. Min musik skal være relatérbar for mange, og den skal helst efterlade folk med nogle værktøjer, de kan bruge i deres liv. Den skal gerne opfordre til medmenneskelighed, til en positiv tilgang til både sig selv og andre.”

Det almenmenneskelige er også i centrum på den nye single ”Hey! Let’s Go”, som handler om noget så genkendeligt som kærlighed.

”Det handler om præcist det øjeblik, hvor man åbent og ærligt spørger, om man må blive natten over, alt imens man fremstammer: ’Hey, jeg kan faktisk godt lide dig, har du lyst til at gi’ os et skud?,” lyder det fra Lo i pressemeddelelsen.


I forbindelse med den nye single annoncerer Lucky Lo også en Danmarksturné, som starter i januar 2024. Første koncert finder sted på Store Vega i København og er Los største koncert til dato.

Turnéplan

12. januar 2024: Store Vega, København


19. januar 2024: Train, Aarhus

20. januar 2024: Posten, Odense

25. januar 2024: Gimle, Roskilde


26. januar 2024, Studenterhuset, Aalborg

27. januar 2024: Harders, Svendborg

1. februar 2024: Tapperiet, Køge


2. februar 2024: Mejeriet, Sønderborg

3. februar 2024: Kedelhuset, Silkeborg

8. februar 2024: Fermaten, Herning


9. februar: Platform K, Horsens

10. februar: Gnisten, Ry

14. februar: Tøjhuset, Fredericia


15. februar: Bygningen, Vejle

16. februar: Godset, Kolding

17. februar: Paletten, Viborg


22. februar: Mantziusgården, Birkerød

23. februar: Klaverfabrikken, Hillerød


En uforløst forløsning

ANNONCE