Nyhed

BENHÅRDT ARBEJDE BETALER SIG: Tessa samarbejder med to store kometer fra ”hiphophimlen” på ny single

… Forhåbentlig gælder det også for Tessas nye track ”BETALT” lavet i samarbejde med to store kometer fra ”hiphophimlen”

”Jeg har villet arbejde med både Lamin og Jamz i lang tid. De er begge to kunstnere, som jeg har stor respekt for. Lamin som den nye komet på hiphophimlen og Benny Jamz, som den legende, han er.”

Tessa har flere gange indgået samarbejder med store kanoner inden for rap-verdenen. Sammen med Orgie-E fra Suspekt strøg hun ind på hitlisterne med ”Blæstegnen” i 2020. I den tilhørende musikvideo gæstede ingen mindre end tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt.


Nu har hun fået fat i to andre hiphop-drenge, Lamin og Jamz, som er med på det nye hiphop/rap-track ”BETALT”. Om samarbejdet med Jamz og Lamin fortæller Tessa i en pressemeddelse:

”Jeg havde talt med Benny om at lave noget sammen i noget tid, og da jeg begyndte at arbejde med Lamin på BETALT, slog det mig, at Benny ville flække sådan et beat, hvis han også var på det. Så jeg rakte ud, og heldigvis havde han det på samme måde og leverede et vanvittigt sidste vers på tracket.”

I pressemeddelelsen lyder desuden følgende om Benny Jamz: ”Benny Jamz har været på den danske hiphop-scene i mange år og har en stor betydning for netop denne. Han står bag mange hits, både solo og sammen med BOC-holdet, som bl.a. også tæller Kesi og Gilli.

I sommer brillerede Benny Jamz med sit album JAMO. Hans store sommerhit fra albummet "Vi Varme" lå som fast inventar i Top-10 og senest har han udgivet sangen "ELO ELO" sammen med Gilli og Kesi.


Tessa er ikke kun glad for sit nye samarbejde, men sender også en varm hilsen til hendes fans i et opslag på Instagram, hvor hun skriver:


”Sjakalinas er mit hjerte ❤️ 3 dage hvor vi har kunne samles og grine, græde, rappe, synge og være i momentet ❤️

Tak fordi I er landets, Skandinaviens, Europas bedste fans ❤️ Jeg elsker jer

Tak til alle der er med til at gøre mine drømme til virkelighed.”


 


Mon ikke Tessa lægger nogle store scener ned i det kommende år, ligesom hun har gjort utallige gange før, eksempelvis KB-Hallen med flotte fem stjerner i GAFFA, og at det BEN-hårde arbejde i sidste ende betaler sig (igen). 

LÆS OGSÅ: RAPPER JULEN IND: Tessa optræder til årets julefest i Aarhus  

 


ANNONCE