Nyhed

Nick Cave varsler album: Jeg føler mig som en stor, dum, blank ting i et jakkesæt

Nick Cave er startet på et nyt album - på godt og ondt

Nick Cave har en brevkasse, hvor læseren kan sende spørgsmål ind, som Cave så besvarer efter bedste evne. Denne gang spørger Fred fra Irland, hvad planerne er for 2023.

Og det er et miks af gode og dårlige nyheder for fans af Nick Cave & the Bad Seeds, for han arbejder angiveligt på et nyt album med bandet - men han skal først skrive det, og det er svært.

”Jeg startede processen klokken ni om formiddagen den 1. januar. Det er nu den 6. januar – næsten en uge er gået, og jeg har skrevet et par ting, men de er ikke særlig gode, eller måske er de, det er svært at sige,” skriver han til Fred på Red Hand Files.


LÆS OGSÅ: Huset med havudsigt i Brighton koster kun knap 28 millioner kroner

”Det er det samme med hvert album, jeg føler den klassiske følelse af mangel, som om jeg er en stor, dum, blank ting i et jakkesæt." Indtil nu har han dog skrevet et par linjer:

”The frogs in the gutter are jumping for God / amazed of love, amazed of pain / amazed to land back in the gutter again.”


Det er fire år siden, at Nick Cave & the Bad Seeds udgav et nyt album, nemlig Ghosteen. Siden kom B-Sides & Rarities (Part II) i 2021, og Cave har arbejdet med Warren Ellis på fællesalbummet Carnage, mens han i 2022 sendte et spoken-word album ud.

Nick Cave fremviser keramikudstilling i selskab med Brad Pitt

ANNONCE