Nyhed

Kvindelandsholdet synger og danser med Fräulein i videoen til ”Vi gør det hele igen”

I dag starter VM-slutrunden i kvindefodbold. Danmark er med for første gang i 16 år.

I starten af juli kunne vi på GAFFA bringe nyheden om, at rockbandet Fräulein stod bag Danmarks officielle dang til VM-slutrunden i kvindefodbold. ”Vi gør det hele igen” refererer til tiden før FIFA's verdensmesterskabsturnering (est. 1991), hvor der fra 1970 og frem blev afholdt uofficielt verdensmesterskab, og hvor de danske kvinder vandt over Italien i 1970 og Mexico i 1971.

Kvindelandsholdet synger kor på flere sekvenser af sangen, og så er de også med i musikvideoen, som netop er landet, og som du kan se her:


VM-slutrunden foregår i Australien og New Zealand, og Penille Harder udtaler i en pressemeddelelse, at hun håber, sangen kan holde den rød-hvide fodboldstemning varm herhjemme:

”Når der er så langt til VM-slutrunden i Australien, håber vi, at sangen kan holde den rød-hvide fodboldstemning varm herhjemme i Danmark. Vi kommer i hvert fald til at tage den med i højtaleren på stadion og i omklædningsrummet,” fortæller anføreren Pernille Hardeer.

Den nye VM-sang er selvfølgelig også en hyldest til kvindelandsholdet i det hele taget, fortæller Fräulein i pressemeddelelsen:


”VM-sangen er en hyldest til Kvindelandsholdet, der er nogle af landets førende atleter, som hver dag kæmper for at blive endnu bedre. De træner igen og igen og arbejder hårdt for at gøre sig umage for at repræsentere Danmark ved VM, og det kan ikke anerkendes nok at de lægger blod, sved og tårer i det her,” lyder det fra bandet.

Samtidig kan TV2 rapportere, at antallet af solgte billetter til kvindernes VM slår rekord. Der er indtil videre solgt knap 1,4 millioner billetter.

LÆS OGSÅ: DØDSMETAL OG R&B: Uhørt Festival fuldender programmet med ti nye navne


ANNONCE