PATTI SMITH I KØBENHAVN: Læs portræt af den koncertaktuelle legende

Patti Smith har været en hyppig gæst herhjemme det seneste årti. Og da hun for nogle år siden signerede bøger i Kristian F. Møllers boghandel i Aarhus kunne jeg - der normalt nødigt henfalder til idoldyrkelse og autografjagt - simpelthen ikke nære mig for at gå ned og trykke hende i hånden, udveksle nogle bemærkninger og bede hende signere mit eksemplar af Woolgathering. 

For Patti Smith er en levende legende - og en ualmindeligt sympatisk én af slagsen. Og i aften (1/6, red.) kan hun endnu engang opleves på dansk grund, når hun giver koncert i KB Hallen i København. Den stadig særdeles aktive Smith har til daglig base i det New York, som har været hendes elskede hjemby de seneste mere end 50 år.

For to år siden kunne Smith fejre 50 års jubilæum for sin første, regulære liveoptræden. Den fandt sted i New York i 1971, hvor Smith under den sigende overskrift "Rock'n'Rimbaud" reciterede lyrik akkompagneret af guitaristen Lenny Kaye.

Besat og bevæget

"Hun blev bogstaveligt talt besat og bevæget et andet sted hen", udtalte Warhol-skuespilleren og performancekunstneren Gerard Malanga efter at have oplevet den akkompagnerede oplæsning i St. Mark's Church den 10. februar, hvor han i øvrigt delte plakaten med Smith.

Kaye har været Smiths sekundant lige siden - og i det hele taget må man sige, at Smiths karriere er præget en af gennemgående konsistens. Smith er grundlæggende romantiker, og selvom den journalistiske kliché om hende er "punkens gudmor," har hun aldrig delt punkens nihilisme og destruktive ethos. 

Smith er idealist, og har aldrig lagt skjul på sine dagsordner omkring klima og social retfærdighed, når hun kommer med poetiske prædiker fra scenen ved koncerter, som de seneste mange år rituelt er kulmineret i signatursangen "People Have the Power."

Smith pladedebuterede med singlen Piss Factory i 1974 - et klart og tidligt vidnesbyrd om hendes gæld til 1950'ernes beatpoeter - og skrev sig direkte ind i rockhistorien med det uhørt stærke debutalbum Horses året efter. Den var produceret af Velvet Underground-legenden John Cale, og åbnede med den nu klassiske linje "Jesus died for somebody's sins but not mine..."

Smiths litterært ladede rockmusik holdt det høje niveau på de efterfølgende album med hendes potente Patti Smith Group - Radio Ethiopia (1976) og Easter (1978). Sidstnævnte med hittet "Because the Night" - skrevet i samarbejde med Bruce Springsteen - og "Ghost Dance," som med sit shamanistiske anslag er regulær årgangs-Smith. 

Samme højder nåede hun ikke helt på Wave (1979) som da også blev sidste album med bandet - og sidste udspil i en længere årrække fra Smith.

Hun havde fundet kærligheden i skikkelse af MC5-guitaristen Fred "Sonic" Smith, og skiftede arbejdet på rockens frontlinjer ud med en tjans som hjemmegående husmor i ægtefællens hjemby Detroit. Parret fik børnene Jesse og Jackson, og der skulle gå et lille årti, inden Smith atter var album aktuel.

Det var med Dream of Life, som udkom i 1988 og blandt andet indeholdt førnævnte "People Have the Power." Seks år senere døde hendes elskede Fred pludseligt i en alder af blot 46 år - og mens Smith var lammet af sorg, døde også hendes bror. Efter det indledende chok arbejdede Smith sig de følgende måneder gennem sorgen med en opvarmningstjans for Bob Dylan - og flyttede tilbage til New York City.

Året efter - i 1996 - udgav hun den stærke sorgbearbejdning Gone Again - et næsten en time langt album, som blandt andet inkluderer en coverversion af forbilledet Dylans "Wicked Messenger" og Smiths egen "Beneath the Southern Cross," som siden er blevet en livefavorit ved hendes koncerter. 

Gone Again byder i øvrigt også på de allersidste studieoptagelser med Jeff Buckley. Han sang backingvokal på pladen, men døde et lille års tid efter udgivelsen.

Siden - hvilket vil sige de sidste 25 år - er det kun blevet til yderligere fem album fra Smith, senest Banga fra 2012. I 2021 udsendte hun en studie-ep med syv covernumre og genindspilninger fra eget bagkatalog - et veloplagt vidnesbyrd om en kunstner i fortsat fin for - ligesom hun har medvirket på flere eksperimenterende album med lydkunst-projektet Soundwalk Collective.

Siden den stærkt succesfulde erindringsbog Just Kids fra 2010 har Smith desuden haft godt gang i sin litterære produktion, og både M Train (2015), Hengiven (2018) og Abens år (2019) som sidste års Dagenes bog er blevet særdeles vel modtaget. 

Samtidig har Smith været særdeles aktiv på livefronten og også givet en lang række stærke koncerter herhjemme. Jeg har overværet dem alle på nær en enkelt - og hver gang måtte overgive mig til Smiths medrivende rockritual og smittende kærlighed til poesiens særlige, transcendentale kraft.

Det store livecomeback herhjemme blev indledt med to uforglemmelige koncerter i Den Grå Hal på Christiania i 2007 - og siden har Smith besøgt både Østre Gasværk, Falkoner Salen, Store Vega, Det Kongelige Teater, DR Koncerthuset, Sostrup Slot på Djursland, Heartland Festival og - senest - Aarhus ved en fin friluftskoncert i 2019.

I aften er hun så tilbage - og der er efter alt at dømme noget at glæde sig til. 

CANCELKULTUR: Patti Smith-klassiker fjernes fra streamingtjenester