Nyhed

SMUKFEST 2023: Gendannet succesduo kommer til Skanderborg

En af de senere års helt store popsuccesser kommer til Skanderborg med nyt album

Sidst uge landede den uventede nyhed om, at duoen Ukendt Kunstner ikke alene er gendannet, men også klar med et nyt album, som allerede er på gaden. Det er ellers seks år siden, duoen gik hver til sit, og forsanger Hans Philip indledte en succesfuld solokarriere.

I dag forlyder det så, at Smukfest har været hurtige og booket den langtfra ukendte duo til at optræde på årets Smukfest, som løber af stablen den første uge i august.

Dermed føjer Ukendt kunstner sig til et lineup, som - foruden en lang række hjemlige favoritter - inkluderer Christina Aguilera, Sean Paul, Ava Max og David Guetta. Partoutbilletter til festivalen er for længst udsolgt, men der er stadig endagsbilletter til onsdag, torsdag og søndag til salg.


Ukendt Kunstners nye album har fået titlen Dansktop, og udkom få uger efter, at duoen kunne fejre ti års jubilæum for debutalbummet Neonlys.

Hans Philip har været ude og spille koncerter i eget navn så sent som i indeværende måned - blandt andet på Train i Aarhus, hvos GAFFA var forbi og konstatere at hypen omkring Hans Philip holder.

Ukendt Kunstner har givet deres sidste koncert


ANNONCE