Nyhed

SMUKFEST 2023: Tredive nye navne føjet til plakaten

Thor Farlov, JJ Paulo og The Wailers er blandt en lang række tilføjelser til årets Smukfest-program

Annonceringerne til sommerens udgave af Smukfest i Skanderborg er vanen tro kommet drypvist, med Nik & Jay som allerførste offentliggjorte navn tilbage i november 2022.

Siden har store navne som Christina Aguilera og David Guetta meldt deres ankomst - og i dag har arrangørerne løftet sløret for yderligere tredive navne til festivalen, som afvikles fra 30. juli til 6. august.

Blandt de nye navne er det britiske 1970'er-popband 10 CC samt folkekære, hjemlige navne som Christopher, D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy. Hertil kommer et skud vaskeægte firser-nostalgi med Rocazino samt et antal yngre, danske navne - herunder Ida Laurberg, JJ Paulo og Thor Farlov.


Rocazino udgav seks album fra 1982-88 og huskes måske især for hittene "All My Love" og "Ridder Lykke." I front for bandet finder man fortsat forsanger Ulla Cold. I '88 - samme år som de udgav deres sidste studiealbum - indspillede de sammen med det danske fodboldlandshold slagsangen "En for alle." 

På listen over tilføjelser, som kan ses i sin fulde længde under artiklen, er også den populære dj Faustix samt den aktuelle inkarnation af Bob Marleys gamle backingband The Wailers. Der er dog ingen af de i alt ni musikere, som i dag udgør The Wailers, som var med i Marleys levetid.

Seneste tilføjelser til Smukfest-programmet


10 CC

Afskum

August Høyen


Barselona

Casey Lowry

Christopher


D-A-D

Dizzy Mizz Lizzy

Djämes Braun X Vild $mith


Emil Kruse

Emil Lange

Faustix


Fællessang fra Bøgescenen

Ida Laurberg

JJ Paulo


Johnson

Kind Mod Kind

Kingsfield


Mania, The Abba Tribute

Oh Land

Reiley


Rocazino

Rumors of Fleetwood Mac

Sigrid


SVENSTRUP OG VENDELBOE

The Scratch

The Wailers


Thor Farlov

Topgunn

Ussel


 

SMUKFEST 2023: Temperaturen stiger med international pop-bombe

ANNONCE