Ud over de mange læserbestemte priser blev der til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus som noget nyt uddelt det såkaldte BRIGHT-Legatet
På billedet ses forperson Gry Harrit (i midten) flankeret af to medlemmer af bestyrelsen i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, Dina Fie Lorentzen og Lucille Vinkel.
Ud over de mange læserbestemte priser blev der til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus som noget nyt uddelt det såkaldte BRIGHT-Legatet, der går til en aktør, som har arbejdet for at fremme ligestilling og diversitet i musikbranchen. Prisen er på 50.000 kroner, er sponsoreret af Philips Hue og går til Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen.
Prisvinderne var valgt af en jury bestående af repræsentanter for Philips Hue, Dansk Industri, Autor og GAFFAs redaktion. Juryens begrundelse er som følger:
”Årets modtager af BRIGHT-Legatet har skabt et safe space for minoriteter i den danske musikbranche, har sat en skarp dagsorden og lavet arrangementer med fokus på både problemer og løsninger. De har vist handlekraft og løftet debatten ud af skyggerne på sociale medier og helt ind på spillestederne.
Juryen håber, at BRIGHT-legatet vil øge arbejdsglæden for disse ildsjæle og støtte dem i deres utrættelige arbejde med at give mangfoldigheden lys og plads. Vi håber ligeledes, at denne anerkendelse vil øge kendskabet til foreningen og deres initiativer - det fortjener de!”
Vi har talt med forperson Gry Harrit for at høre hendes tanker om at modtage BRIGHT-Legatet.
Hvad betyder det for jer i Foreningen Musikbevægelsen af 2019 at modtage BRIGHT-legatet?
Det er jo en enorm anerkendelse af de tanker, som vi hver især har gået med i vores liv og troede, vi har været helt alene med. Her møder vi et netværk, hvor vi finder ud af, at der er nogle, der har det lige som os. Og med sådan en pris her oplever vi, at der er nogen, der anerkender de oplevelser, vi ellers har gået og været ensomme med hver især igennem hele livet.
Ved I hvad I skal bruge de 50.000 kroner til?
Ja, noget af det, som vi har som vision i foreningen, og som er rigtig svært for den enkelte at løfte, det er, at foreningen kan løfte fortællingen om, at vi er der. Og det, der er enormt interessant nu, synes jeg, det er, at vi oplever en meget stor interesse for kvinder og andre kønsminoriteter i musikbranchen, men der er mange, især herresiden, der simpelthen ikke har kvinder og andre kønsminoriteter i deres netværk, så de ved ikke, hvem de skal spørge.
Så vores opgave som forening er at fortælle, at vi findes og gøre opmærksom på det. Vi har en playliste på Spotify, der selvfølgelig bliver opdateret hver fredag. Og så opstartede vi et nyhedsbrev i november sidste år, som har to dele. Den ene handler om at sætte spot på initiativer, noget der på en eller anden måde relaterer sig til diversitetsdiskussionen, kunne man sige. Og at gøre opmærksom på nye initiativer, der er blevet taget. For eksempel er der kommet den her Musikbranchens Partnerskabsdag.
Og så har vi også en arrangementskalender, hvor man også kan blive inspireret på tværs af landsdelene. Hvis der eksempel sker noget spændende i Søllerød, så kan det måske også ske i Randers. Også fordi jeg oplever, at der sker rigtig meget i København og en del Aarhus og Odense, men man skal ikke ret længere ud i mindre byer, før der ikke er så mange menneskelige ressourcer. Og det håber vi at kunne hjælpe med. Og vi vil gerne også lave et katalog for andre. Hvor man for eksempel kan se, hvilke kvindelige trommeslagere eller andre kønsminoriserede trommeslagere der er i Danmark. Det kan være en hjælp for både musikere, spillesteder og journalister.
Hvad synes I om, at der bliver uddelt en diversitetspris til GAFFA-prisen?
Jeg synes, det er virkelig, virkelig modigt. Og det er udtryk for en handlingsændring. I forhold til, at jeg er jo sådan en halvgammel høne, og jeg har været i branchen i 35 år. Og jeg har oplevet, at jeg var barn i 70'erne, hvor musikken var meget politisk. Og så kommer 80'erne, 90'erne og 00'erne, og lige pludselig er der næsten ikke nogen kunstnere, der forholder sig til noget som helst politisk. Man kan tælle dem på én hånd, og de bliver færre og færre. Det er også sådan en brancheting, hvor du bliver fortalt, at hvis du forholder dig til noget som helst politisk, så skubber du mainstreampublikummet fra dig. Og det kan musikselskaberne ikke særlig godt lide, for de vil gerne have så høje salgstal som muligt. Så artisterne bliver rådgivet til at nedtone deres politiske holdninger.
Og nu ser vi, at der er nogle, der stille og roligt siger: nej, det kan ikke være rigtigt, vi har set Mads Langer, for eksempel, han har forsøgt med mange statements ind imellem. Og der er selvfølgelig nogle, som synes, det er fedt, men han får godt nok mange tæsk for det. Og det samme kan man sige gælder for Annika Aakjær. Hvornår skete lige det der med, at musikken ikke måtte afspejle, hvad der sker i samfundet? Altså hvad har vi så af musik tilbage? Og de samfundsforandringer, vi har set gennem de sidste mange årtier, der har altid været knyttet noget musik til. Så det er jo helt mærkeligt, hvis man skal adskille det. Så får vi jo aldrig nogensinde hørt en ny Bob Dylan. Eller C.V. Jørgensen.
Hvad har været højdepunktet for dig som forperson for Musikbevægelsen af 2019 i året, der gik?
Der er mange. Vi afholdt en paneldebat på Spot Festival i maj, under titlen ”Det oversete marked”. Og det er blandt andet noget af det, som jeg synes er essentielt i den her diversitetsdiskussion: At man overser potentialet, det økonomiske potentiale, når man snævrer mainstream-feltet så meget ind, som man har gjort i løbet af de sidste 30 år.
Og så i panelet var der både chefer for Danmarks Radio og TV2 Øst. Og jeg synes, det var meget stærkt at opleve, at de gerne ville deltage i den diskussion. Og så har højdepunktet også været, at der i bestyrelsen har været nogle mennesker, som har været med til at accelerere aktivitetsniveauet i foreningen.
Hvad har været bundskraberen for dig som forperson for Musikbevægelsen af 2019 i året, der gik?
Bundskraberen er, at det jeg ser hos medlemmerne er, at det er virkelig svært at finde medier og radiokanaler og spillesteder, som vil skrive om dem og spille dem. Og så vil herrerne sige, at det er også svært for dem. Ja, det er det. Men der er et kæmpestort blind spot i medierne og også på koncertstederne, som handler om, at hvis man for eksempel præsenterer nye talenter, så falder kvinderne altså hurtigere for aldersgrænsen, end herrerne gør.
Og det handler om, at der skal være lige muligheder. Der er nogle, der siger, at det er markedet, der selekterer, om man er god nok eller ej. Min påstand er bare, nej, markedet fungerer ikke, fordi det forudsætter, at markedet er gennemskueligt. At forbrugeren bliver præsenteret for alt, hvad der er. Og min påstand er, at det ikke er det, der rent faktisk sker. Forbrugeren bliver ikke præsenteret for alt, hvad der er. Så derfor virker markedet ikke. Og samtidig er det også dér, hvor jeg kan sige, at der er noget ret konkret at arbejde videre med.
Og så kan man se, at i mange andre brancher begynder man at forstå det. Musikbranchen er jo helt vildt konservativ. Man tror, at det er en enormt innovativ og kreativ branche, men det er det altså ikke. Tv- og filmbranchen er længere fremme, det samme gælder mediebranchen.
Hvad skal I lave i 2023 i Musikbevægelsen?
Vi har på programmet at fortælle historien om, at vi er der, og hvem vi er. Og at vi er samarbejdspartnere. Det skal ikke være mændene mod kvinderne og andre kønsminoriteter i musikbranchen. Og det er rigtig vigtigt, at vi får fortalt den historie. Vi vil rigtig gerne finde løsninger sammen med andre. Og vi har også nogle bud på, hvordan man kan gøre det. Og vi har jo så en ressource af 2.700 medlemmer. Det er en meget stor ressource. En kæmpe brainstorm.
LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2023: Og vinderne er...
