Nyhed

ROCK UNDER BROEN: En lang række folkelige favoritter melder deres ankomst til Middelfart

Rock under Broen er klar med en stribe navne til næste sommers festival

I sommer kunne publikum feste til lyden af blandt andre Tobias Rahim, Christopher og Drew Sycamore ved den 33. udgave af festivalen Rock under Broen i Middelfart. Nu har arrangørerne så løftet sløret for næste års program - og her er tale om en hel række af folkekære, danske navne med appel til såvel det unge som det lidt mere modne publikum

Foruden Lukas Graham, Suspekt, Rasmus Seebach, Medina, Gilli, Benjamin Hav & Familien, D-A-D og Andreas Odbjerg, kan man således se frem til at opleve Magtens Korridorer, Tina Dickow, Infernal, KrebsFalch samt Sanne Salomonsen & The Antonelli Orchestra.

“Med de navne er publikum sikre på at få to vanvittigt gode dage under broen med de bedste musikoplevelser, som den danske musikscene har at byde på lige nu,” siger Peter Zederkof, der er musikansvarlig ved Rock under Broen.


Han suppleres af festivalens formand, Charlotte Skovby, som i en pressemeddelelse udtaler:

“Vi rammer alle aldre, og vi kan ”rumme” alle aldersgrupper. Desuden er det miks, der er mellem ældre gæster og unge gæster, en fantastisk god kombination. Vores kunstnere elsker at optræde ved os, og det gør, at vi har engagerede kunstnere på scenen, som altid bliver ”blæst” bagover af stemningen fra publikum, udsigten til vand, land og bro.”

Rock under Broen afvikles fredag den 7. juni og lørdag den 8. juni 2024 igen er Rock Under Broen i Middelfart.


Den svenske hitmaskine begejstrede med at performe, fuldstændig som de skulle. I halvfemserne

ANNONCE