Nyhed

SAGSØGT FÅ TIMER FØR: Lizzo modtager humanitær pris

Listen over mennesker, der anklager popfænomenet for at skabe et usundt arbejdsmiljø, vokser igen

”Jeg havde virkelig brug for det her,” lød det fra Lizzo, da hun i går aftes modtog den humanitære pris Quincy Jones Humnaitarian Award af organisationen Black Music Action Coalition.

Lizzo er i den seneste tid blevet hovedperson i en række søgsmål, hvor tidligere ansatte anklager den 35-årige sanger for at skabe et usundt arbejdsmiljø med tilfælde af blandt andet kropsudskamning og grænseoverskridende adfærd.

Til awardshowet brugte Lizzo sin taletid på at fortælle, at hun fortsat vil være en stemme, der kæmper for de marginaliserede grupper:


”Det er nemt at gøre det rigtige, når alle holder øje med dig. Det er, hvad du gør i de øjeblikke, hvor ingen ser dig, der definerer, hvem du er. Og jeg har tænkt mig at fortsætte med at kaste lys over de mennesker, der hjælper andre mennesker, for det fortjener de. Jeg vil fortsætte med at forstærke marginaliserede menneskers stemmer, fordi jeg har en mikrofon og forstår at bruge den,” lød det fra Lizzo ifølge Rolling Stone.

Lizzos tale stod dog i skyggen af endnu et søgsmål, som ramte blot få timer før aftenens prisuddeling.

Det nye søgsmål kommer fra tøjdesigneren Asra Daniels, som stod for at designe dansernes tøj til Lizzos 2023-turné. Anklagerne inkluderer tilfælde af sexchikane, diskrimination af handicap, ulovlig arbejdsopsigelse, overgreb med mere.


Lizzos talsmand Stefan Friedman fortalte forud prisuddelingen til Rolling Stone, at sangerindes fokus er på sine bedrifter frem for på anklagerne:

”Mens Lizzo modtager en humanitær pris i aften fra Black Music Action Coalition for det utroligt velgørende arbejde, hun har udført for at løfte alle mennesker, forsøger en ambulancejæger af en advokat at besudle denne ære ved at rekruttere nogen til at indgive et falsk, absurd reklamestunt, selvom denne person – vent på det – aldrig faktisk har mødt eller endda talt med Lizzo,” udtalte Friedman med afslutningen:

”Vi vil give det her præcis den opmærksomhed, det fortjener. Ingen”.


I kølvandet på de første anklager i august tog Lizzo til genmæle i et Instagramopslag, hvor hun afviste anklagerne og kaldte dem ”lige så utrolige, som de lyder, og for uhyrlige til at stå uimodsagte.”

Lizzo var mest af alt konferencier til sin egen koncert

 


ANNONCE