Nyhed

LYT: Tobias Rahim og D1ma klar med fælles single

To af tidens mest streamede navne har fundet sammen på helt ny sang

Hvis man følger Tobias Rahim eller D1ma på Instagram, vil man måske allerede have anet, at der var noget på vej. De seneste dage er der således dukket mystiske videoklip op, hvor man ser de to populære herrer sammen et sted i udlandet - blandt andet i en bus, hvor kameraet panorerer rundt og dvæler ved Rahim, inden man ser D1ma sidder på et sæde lidt længere bagude i bussen.

Og nu er den her så: To af landets p.t. mest populære sangskrivere har fundet sammen på den nye single "Buenos Dias Bellevue", som udkom i nat og kan høres under artiklen her. 

"Sangen repræsenterer frihed. At ånde op og se, hvor langt man er kommet. Det er en mulighed for at reflektere over sin rejse, ikke kun fra sin egen start, men også fra generationerne før. (...) Med sin indtrængende tekst og fængende melodi er ’Bellevue’ en påmindelse om at værdsætte nuet, og at se frem mod fremtidens lysere horisonter," hedder det om sangen i en kortfattet pressemeddelelse, hvor Tobias Rahim også er citeret for følgende:


"Samarbejdet mellem mig og D1ma lå i skæbnen. Jeg takker for hans talent, og jeg takker ham for at dele det med mig."

"Buenos Dias Bellevue" er første nye lyd fra Rahim siden ep'en Happy Ending?, som udkom i oktober '23 til en blandet modtagelse. GAFFAs anmelder var begejstret og uddelte de maksimale seks stjerner, mens flere kolleger på de store dagblade var væsentligt mindre imponerede. 

 

ÆRGERLIGT: To store navne melder afbud til Northside '24


 


ANNONCE