Nyhed

Kom til foredrag og udstilling med GAFFA-fotografer

Mød Nikolaj Bransholm og Sebastian Dammark i Aarhus i aften

To særdeles erfarne koncertfotografer for blandt andre GAFFA, Nikolaj Bransholm og Sebastian Dammark, holder udstilling og giver foredrag i aften torsdag den 18. april på Hasle Bibliotek i Aarhus V klokken 19-21.

Nikolaj Bransholm og Sebastian Dammark mødte hinanden på Aarhus' lokale spillesteder, hvor de begge tog billeder. De blev hurtigt venner, og siden har de haft mange store oplevelser med koncertfotografering, både sammen og hver for sig, ikke mindst inden for metalverdenen.

De to er begge selverklærede nørder inden for foto og kameraudstyr, og de har også skabt podcasten Shutterup, hvor de fortæller røverhistorier og giver gode tips og refleksioner over fotobranchen, musik og udstyr.

Alt dette deler Bransholm og Dammark ud af i aften, ligesom de viser billeder fra hele deres karriere, der sammenlagt tæller mere end 30 år. Så går du med tanker om at begynde som fotograf, om at forbedre dine evner som fotograf, eller blot ønsker at komme med bag kameraet og de flotte motiver og høre nogle af fotografernes gode historier, kan det anbefales at kigge forbi Hasle Bibliotek i aften, torsdag den 18. april på Hasle Bibliotek i Aarhus V klokken 19-21.

LÆS OGSÅ: 10 ÅR UNDERVEJS: GAFFAs erfarne samarbejdspartner Petra Kleis udgiver portrætbog

Frank Carter, foto: Sebastian Dammark
Frank Carter, foto: Sebastian Dammark


ANNONCE