Nyhed

TIMBERLAKE OG BASUNER: Den Kongelige Opera klar med genrebrydende forestilling

Jeanett Albeck og Christian Vium udfordrer ballettens konventioner i ny forestilling centeret om kendte pophits

Den Kongelige Opera bliver for det meste forbundet med klassisk musik, opera og operetter, som bliver fremført af et symfoniorkester. Det vil Jeanett Albeck og Christian Vium gøre noget ved. Den 20. april er der premiere på balletten Under dybet, hvor symfoniorkestret er skiftet ud med elektronisk musik af Albeck.

Musikken til forestillingen kommer til at bestå af nyfortolkninger af hits fra Justin Timberlake, David Bowie og Robyn. Sangene kommer til at spænde over en bred vifte af genrer, lige fra elektronisk til inderlige ballader. Sangene bliver akkompagneret af fem basuner, en elektronisk musiker, en pop-vokalist og fem operasangere. Til musikken skal 45 dansere danse en ny koreografi.

Forestillingen kommer til at handle om ritualets kraft. Ritualerne bliver igennem forestilling udforsket gennem dans, musik og sang. Det bliver ifølge en pressemeddelelse en ”rejse gennem livets cyklus: Fra fødsel til seksualitet og ind i døden.”


Forestillingen har premiere den 20. april og fortsætter indtil den 10. maj. Billetterne til forestillingen kan købes her.

VIDEO PÅ KAMPDAGEN: Nana Jacobi, Annika Aakjær og Jeanett Albeck synger "Hold dit hjerte blødt"

ANNONCE