Nyhed

VIDEO: Se Lenny Kravitz sprede glæde i trafikkaos

Der er gang i den hos den snart 60-årige musiker

Tilbage i oktober offentliggjorde Lenny Kravitz udgivelsen af sit tolvte studiealbum Blue Electric Light, som er hans første siden Raise Vibration fra 2018.

Lidt efter kunne man opleve ham som gæst på den sydkoreanske dj Peggy Gous single ”I Believe In Love Again”. Samme måned meldte Kravitz sin ankomst til Danmark, hvor han i år skal spille på Tinderbox. Nu har han udgivet Blue Electric Lights tredje single ”Human”, med en dertilhørende video. Du kan se videoen nederst i artiklen. 

Videoen til ”Human” er instrueret af Joseph Kahn, som også har instrueret musikvideoer for Taylor Swift, Eminem og mange flere. I videoen holder Kravitz fest i gaden, hvor han, med sit band, kører på en trafikeret vej. Han spreder i løbet af videoen glæde i, hvad man ellers ser som et trafikkaos.


Det nye album Blue Electric Light udkommer den 24. maj 2024, og bliver i en pressemeddelelse beskrevet som ”Tidløs. Eksplosiv. Romantisk. Inspirerende.”

Albummet er skrevet og indspillet i Kravitzs studie på Bahamas. Albummet bliver 12 sange langt, og Kravitz har skrevet og produceret alle sangene selv. Desuden har han selv indspillet de fleste instrumenter. Albummet Raise Vibration udkom for snart seks år siden, og fik dengang en tostjernet anmeldelse af GAFFA

"Sangene er blæst op i storformat og virker mere end halvgjorte. Det er som om, at Lenny Kravitz ikke har den fornødne tålmodighed i udførelsen, hvor han hele tiden skal vise et par musikalske fif frem. Det virker han til at være en anelse bevidst om på den bluesrockede Raise Vibration, der har et drevent melodiløb, men så lige afsluttes med optagelser af historisk indianersang. Sikkert tænkt som et politisk statement, men man tænker over, hvor den lige kom fra," lød det i anmeldelsen. 


Udover at der er gang i Kravitzs musiske liv, har han også lige fået æren af at blive en del af The Hollywood Walk of Fame.

NØGENT 90'ER-IKON: Lenny Kravitz varsler nyt album - og deler letpåklædt musikvideo


ANNONCE