Isam B udgiver ny single forud for sit kommende album
Den tidligere Outlandish-sanger, Isam B, udgiver sin nye single "Acetone" i dag, som er en smagsprøve på hans kommende album, der lander i starten af 2025. Det kommende album tager afsæt i hans eget følelsesmæssige portræt om familie, ophav og oprør og om at tilgive og slutte fred senere. Singlen handler om det oversete kapitel i Danmarkshistorien om gæstearbejderen, der levede og arbejdede i samfundets skygger. En fortælling, som stammer fra Isam Bs egen familie, og som ikke bliver fortalt med flotte udstillinger på museernes udstillinger om landets historie.
"Da jeg spurgte Arbejdermuseets sekretær: ‘Hvor i jeres udstilling er gæstearbejderen?’, svarede hun: 'De er nede i arkivet,' siger Isam B i en pressemeddelelse og tilføjer:
"De var den stille generation. Min far tilhører den generation, der ikke bryder sig om at tage scenen og spotlyset. (...). Jeg tænker på min forældres generation, som dem, der har været med til at bygge landet op. Men de fandt mening i at leve i skyggen, i kælderen og i industrikvarteret."
Den kommende plade en forlængelse af Isam Bs bog, Fædreland (2021). Sangene på det kommende album er derfor en refleksion over de kulturforskelle, der har været i hans barndom på Vestegnen op igennem 1980'erne og 1990'erne.
Isam B debuterede som solist i 2007 med albummet Institution - en dansksproget udgivelse, der høstede fire stjerne. Elleve år senere var han atter aktuel med Lost For Words (2018) - nu på engelsk.
Nu kan han annoncere et nyt album, der efter alt at dømme også udkommer på dansk, da den lægger sig i forlængelse af hans bog og kredser sig om hans opvækst på Vestegnen.
Råt og upoleret: Isam B udgiver første single fra sit kommende album