Musik som medicin: Forskning afslører helbredende potentiale

Musikkens kraft har længe været anerkendt for dens evne til at røre os, men ny forskning afslører, at den også kan spille en afgørende rolle i behandlingen af alvorlige sygdomme som demens. Dette er kernen i DR1's dokumentarserie Demenskoret, hvor 17 demensramte kordeltagere gennem sang oplever en markant forbedring i både livskvalitet og sygdomsforløb. Serien er en bevægende fortælling, der skiftevis fremkalder klumper i halsen, våde øjne, håb og opmuntrende grin.

Kan kurere mere end vi tror
Demenskoret er funderet i forskning fra Aalborg Universitet, der kan dokumentere musikkens positive indvirkning på neurokognitive forstyrrelser såsom demens. Studier viser, at musik ikke kun forbedrer livskvaliteten, men også fremmer empati, velvære og skaber et fællesskab, selv når verbal kommunikation er udfordret. Professor Hanne Ochsner Ridder, fra Videnscenter for Sang, understreger musikkens evne til at bringe glæde og skabe en følelsesmæssig resonans, der giver livet meningsfuldhed.

Musikkens helbredende potentiale strækker sig derfor også langt ud over demens. Allerede i 2016 rapporterede TV2 om forskning, der viste, at musik kan reducere stress og angst, samt mindske behovet for medicin. Dertil påpeger Daniel J. Levitin, verdens førende forsker i musik og helbred, at musik også gør, at vi danner flere antistoffer via plasmaceller i tarmvæggen, som beskytter mod infektioner. Det får immunforsvaret til at skrue op for produktionen af naturlige dræberceller, der bekæmper bakterier, hvorfor musik også styrker vores immunforsvar.

Det tyder altså på, at musikkens positive effekter rækker langt ud over demens og kan have en bredere anvendelse i behandlingen af forskellige sygdomme, fysiske såvel som psykiske. Derfor tilbydes også musikterapi for personer i behandling for en lang række psykiske lidelser, blandt andet angst, depression, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, OCD, skizofreni og PTSD. Det skyldes ifølge Aalborg Universitet, at musik har en konkret stimulerende effekt på krop og sind via det centrale nervesystem.

I efteråret 2023 talte GAFFA med sangpædagog på projektet Kirstine With i forbindelse med historien om, hvordan kommende- og nybagte mødre mødtes i et kor for at bruge sang og fællesskab til at forebygge fødselsdepressioner. Her sagde Kristine With blandt andet: "Vi bruger musikken til at sætte lyd og ord på de følelser, de står med som kommende eller nybagt mor. Vi ved jo fra forskning, at særligt sang er direkte forbundet til vores følelser."

Can’t Help Falling In Love
Musik er subjektivt, og hvad der rører én person, kan have en helt anden effekt på en anden. Ifølge Daniel J. Levitin bevares musikalsk hukommelse længst ved sygdomme som Alzheimers, hvilket betyder, at vores yndlingsmusik kan have både fysiske og mentale fordele, selv når andre kognitive funktioner svigter. Det betyder, at musik og korsang tilsyneladende kan aktivere kroppens minder og følelser, selv hos personer med svær demens.

Musik er altså et effektivt behandlingsmiddel, som kan hjælpe med at genoprette en forbindelse til omgivelserne og forbedre patienternes livskvalitet. I Demenskoret bliver dette blandt andet tydeligt hos Karen, når koret synger Elvis Presleys "Can’t Help Falling In Love". Med et smil på læben, strålende øjne og sprudlende gestikulationer lever hun sig ind i sangen, som var hun ung og rask igen. Scenariet rører hendes ægtemand til tårer, da han ser en glimt af den Karen, han kendte før sygdommen. Med en blanding af kærlighed og sorg siger han: ”Når jeg ser Karen sådan der, er det, som jeg husker hende.”

Demenskoret bekræfter musikkens dybtgående effekt, der rækker langt ud over blot at røre vores følelser. Gennem korsang genfinder deltagerne forbindelsen til deres omverden og deres eget indre. Musik viser sig dermed som et kraftfuldt redskab i kampen mod sygdom og isolation. I seriens sidste episode forstærkes denne påstand, da en demensramt kvindes mand siger, "før det her kor, sagde hun 'jeg har ikke lyst til at leve.' Nu siger hun, 'jeg har ikke lyst til at dø.'" Denne transformation illustrerer, hvordan musik kan skabe livsglæde, styrke og håb hos de mennesker, der står midt i alvorlige sygdomme.

Forskningen fra Aalborg Universitet og Videnscenter for Sang viser desuden, at vi kun lige er begyndt at forstå musikkens fulde potentiale som medicin. Det er en opdagelsesrejse, der kan åbne nye veje i behandlingen af både psykiske og fysiske lidelser. Måske kan musik og sang meget mere, end vi hidtil har troet.

LÆS OGSÅ: SAMFUND: Midtjysk korprojekt bygger bro til fødegangen, og får international opmærksomhed