Det populære amerikanske synthpop-band kommer til landet i maj
I fredags udgav Future Islands deres syvende album, betitlet People Who Aren’t There Anymore - “blandt andet er inspireret af personlige break-ups," som det hedder i en pressemeddelelse. I dag afsløres det så, at det amerikanske band vender tilbage til Danmark for at give koncert den 18. maj.
Det bliver KB Hallen, som kommer til at danne ramme om seancen, og billetsalget til koncerten går i gang på fredag den 2. februar klokken 10.00 via Billetlugen. Bandet har tidligere givet mindeværdige koncerter herhjemme på blandt andet VoxHall, Smukfest, Jazzhouse, Roskilde og Vega.
Future Islands startede i 2006, og debuterede med singlen ”Wave Like Home.” Gennebruddet indtraf dog første for alvor med 2014-albummet Singels i 2014 og i særdeleshed sangen "Seasons (Waiting On You)". Efter bandets optræden i Late Night with David Letterman blev sangen et viralt hit.
Future Islands var sidste gang i Danmark i 2022, hvor GAFFA var med og kvitterede med fem stjerner.
”Man viste godt på forhånd, hvad man skulle forvente af Sam Herring - Freddie Mercury møder Iggy Pop på speed (og med overtøj på) - men det er svært ikke alligevel at blive overrumplet af et så hengivent showmanship og uforbeholden indlevelse i sine kreationer,” skrev vores anmelder.
Vulgaritetens charmerende ansigt