Nyhed

NYT GAFFA PÅ GADEN: Mød Onkel Reje, Idles, Shu-bi-dua og mange flere

Glæd dig til 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, koncertguide og meget mere

I dag er GAFFAs februarnummer 2024 på gaden, og forsiden prydes af Onkel Reje.

Musikeren Mads Geertsens historie tog sin begyndelse årtier inden undfangelsen af det elskede og udskældte alter ego Onkel Reje. Vi har mødt ham og fulgt sporet hele vejen tilbage til 1980'ernes Ringkøbing.

Gennem mere end ti år har album- og koncertaktuelle Idles konstant ændret deres definition af sig selv. Men én ting har altid været en fast del af bandets dna – kærligheden. Vi har talt med det britiske postpunkband.


I 2023 fejrede to fraktioner af det gamle band, at Shu-bi-dua begyndte for 50 år siden, og i februar bliver de hyldet i Royal Arena. Vi bringer et portræt – hvor mon den er, den røde tråd?

En intensiv bootcamp i Grønland med 14 sangskrivere har skabt et unikt fællesskab på tværs af Norden og affødt en ny tro på de nordiske sprog med albummet Arctic Assembly. Vi har talt med nogle af de medvirkende.

Et nyt koncertår er i fuld gang, og det bimler og bamler med spændende koncerter. Vi bringer en guide til de mest interessante – og ser nærmere på aktuelle tendenser inden for livemusikken i selskab med en stribe spillestedsledere. 


Sara Bro og Stéphanie Surrugue kan opleves som værter for Dansk Melodi Grand Prix. Vi har spurgt dem om deres forhold til grand prix og Eurovision Song Contest.

Du kan også læse interviews med det danske metalband Elitist, den dansk-tanzaniske afropopkunstner Tarick og det genrekrydsende, seksstjernede danske band Nake.

Derudover kan du nyde stribevis af albumanmeldelser samt de faste indslag i vores introsektion, nærmere betegnet redaktørens Leder, Minus Til Plus, Hold Øje Med, Bedst Lige Nu, Album På Vej og Soundtrack Til Live.

Du kan læse bladet online eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin uden digitale forstyrrelser. Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 43 kroner: tilmeld dig GAFFA+ Premium her.

ANNONCE