Nyhed

Prisma tager på turné - hør ny single her

Billetsalget til koncertrækken i september går i gang lige om lidt

I fredags udkom Prismas nye single ”Kingdom” - en ”følsom elektroinspireret sang med et storslået, og nærmest fællesskabsorienteret, omkvæd,” som det hedder om sangen i en pressemeddelelse. I dag løfter bandet så sløret for en lille turné i efteråret, hvor fem byer får besøg af den kritikerroste søskendeduo.

Turbussen kommer forbi landets fire største byer - foruden et stop i Roskilde, hvor Prisma kan opleves på spillestedet Gimle den 21. september. Du kan se hele turnéplanen og høre den nye single under artiklen.

Prisma blev dannet for seks år siden og fik deres gennembrud med ep'en Inside Out i 2021. Siden har duoen vundet flere priser, herunder en DMA, en Carl-pris og senest den såkaldte Nutidens unge-pris, som blev overrakt af popveteranerne TV-2 i forbindelse med sidste sommers Spot-festival.


Sammen med netop TV-2 har Prisma også indspillet en ny version af den gamle TV2-sang "Alt hvad hun ville var at danse." Foruden en række kritikerroste koncerter herhjemme har Prisma også optrådt på festivaler i blandt andet Göteborg og Hamburg og - senest - givet egen headlinerkoncert i Berlin.

Sidst, GAFFA oplevede Prisma live, var sidste år på Train i Aarhus. ”Et 70 minutters joyride uden et
sekunds autopilot og understregede, at hypen omkring Prisma er velfortjent, og at de er i en forsat
udvikling med de nyere sanges mere elektroniske og poppede elementer,” skrev vores anmelder i sin femstjernede anmeldelse.

Billetsalget til efterårets fem koncert går i gang onsdag den 31. januar klokken 10.00 lige her.


Turnédatoer
20. september 2024, Studenterhuset, Aalborg
21. september 2024, Gimle, Roskilde
27. september 2024, Magasinet, Odense
28. september 2024, Train, Aarhus
05. oktober 2024, Store Vega, København

VIDEO: Se Prisma fortolke forbillederne The Raveonettes


ANNONCE