Det er Harry Styles første optræden siden afslutningen af hans enorme ”Love on Tour”-turné i 2023. Duetten var en hyldest til Fleetwood Macs Christine McVie.
I fredags indtog Fleetwood Macs Stevie Nicks scenen i Londons Hyde Park – og hun var ikke alene. Ind på scenen trådte nemlig Harry Styles for at levere to duetter med det nu 76-årige ikon. De to optrådte også sammen i 2019 under Stevie Nicks indtræden i Rock n’ Roll Hall of Fame. Dengang var det med ”Stop Draggin’ My Heart Around”, som også er det første af to numre, de leverede i fredags.
Men det var en hyldest til Fleetwood Macs Christine McVie, der blev højdepunktet, da de to fredag aften leverede ”Landslide”. I fredags ville have været McVies 81-års fødselsdag. Hun gik bort grundet pludselig sygdom tilbage i 2022. NME rapporterer, hvordan Stevie Nicks dedikerede sangen til sin afdøde veninde og Fleetwood Mac-kollega:
”Christina var Harrys “girl”, hun var min ”girl”, hun var jeres ”girl”. Hun elskede os alle, og i dag er hendes fødselsdag. Det har taget mig al den her tid at prøve at kunne håndtere situationen. En ting, min mor plejede at sige til mig, da jeg var lille og blev såret, var: ”Stevie, når du er såret, løber du altid mod scenen”. Og det er det, jeg har gjort, siden Chris (Christine McVie, red.) gik bort – løbet til scenen. De eneste mennesker, der har kunnet hjælpe mig med at komme over det her, har været jer”.
Se Harry Styles’ og Stevie Nicks’ optræden her:
LÆS OGSÅ: Stevie Nicks-barbie udsolgt for anden gang