Nyhed

Sexisme i musikbranchen: Sådan reagerer musikernes fagforeninger

Den omdiskuterede DR-dokumentar har fået landets fire største fagforbund for musikere til tasterne. Vi har samlet deres reaktioner her

Dokumentaren Sexisme i musikbranchen blev offentliggjort på DR TV i morges og har efterfølgende affødt en lang række reaktioner fra forskellige repræsentanter fra dansk musikliv. Blandt andet fra landets fire største fagforbund for musikere, som alle reagerer på dokumentarens indhold og fortællinger. Forperson for Autor / Komponister og Sangskrivere, Lasse Matthiessen, var allerede klar med en reaktion i går på sine sociale medier, hvori han blandt andet kalder kampen mod sexisme for "et stort arbejde":

"Dokumentaren vil gøre mange af os vrede. Og berettiget. Vi skal have lov til at smage på den vrede. Vrede over, at nogle i vores branche i magtpositioner bruger magten på en så forkert måde. De har handlet forkert både efter de normer og værdier, vi har i dag og de normer, der eksisterede tidligere. Sangen om 'det var andre tider i gamle dage' klinger falsk. Magt som middel til at opnå mulighed for at overskride andres grænser har altid været forkert. Sådan var det også i 70’erne og 80’erne. (...). Jeg tror, det fortsat vil kræve et stort arbejde med at ændre normer, værdier og handlinger i vores musikbranche. Det arbejde er vi forpligtede på i Autor / Komponister og Sangskrivere og har været det igennem de seneste år. Men vi bliver også nødt til at kigge på vores strukturer, der gør det muligt at slippe afsted med de handlinger. For det skal simpelthen stoppes!", skriver forperson for Autor / Komponister og Sangskrivere, Lasse Matthiessen.



 

Fagforbundets for nylig aftrådte forperson Anna Lidell medvirker desuden selv i dokumentaren som repræsentant for Autor / Komponister og Sangskrivere, hvor hun forklarer, hvordan gatekeeperens rolle har stor betydning for ligestillingen i musikbranchen. 

"Der er en tendens til, at der bliver satset mere kommercielt på mænd end på kvinder i musikbranchen. Og det giver jo sådan set desværre god mening, for der bliver spillet flere mænd, og de tjener flere penge. Men ud fra et ligestillingsperspektiv giver det jo ingen mening, at vi i 2023 er et sted, hvor det simpelthen ikke kan betale sig at signe en kvindelig kunstner".


LÆS OGSÅ: TEMA-ARTIKEL: Kønsubalancen i musik er strukturel sexisme

Musikrettighedsorganisationen Koda udgav i 2023 en rapport, som viste, at ubalancen mellem Kodas kvindelige og mandlige medlemmers udbetalinger fortsat er uændret – ikke kun sammenlignet med sidste år, men sammenlignet med de sidste fire: ”Det har mere eller mindre set sådan ud, siden den første statistik blev udgivet i 2019”, lød det på daværende tidspunkt i Kodas pressemeddelelse, hvori det stod klart, at 90 procent af Kodas udbetalinger gik til mandlige rettighedshavere. 

Fagforbund opfordrer til politisk indblanding
Hos Dansk Musiker Forbund udtaler forperson Thomas Sandberg, at fagforbundet selv har hørt om oplevelser med grænseoverskridende adfærd fra deres egne medlemmer: 

“Det overrasker mig ikke, at de her historier kommer frem, men det berører os selvfølgelig i Dansk Musiker Forbund; hver gang. Det er modigt, og vigtigt, og jeg er så stolt af de af vores medlemmer, der har valgt at så frem. Vi har hørt om forholdene løbende fra vores medlemmer og vi ved fra undersøgelser, at 64 procent af kvinder i branchen oplever grænseoverskridende adfærd. Derfor er vi i gang med at forbedre både os selv og branchen,” siger Thomas Sandberg, som opfordrer til indblanding fra Christiansborg:


“Jeg vil opfordre kulturministeren og politikerne til at se mere i musikkens retning, fordi branchen har brug for klarere rammer. Det er for eksempel en god ting, at spillestederne nu skal opgøre deres kønsfordeling ved bookinger, og den slags indgreb, har branchen efter min mening godt af. Vi tager gerne imod flere,” siger Thomas Sandberg.

Pilen peger mod "uklare rammer"
Hos fagforbundet Dansk Artist Forbund fremhæver næstforperson Marianne Lewandowski, hvordan musikbranchens arbejdskultur kræver særligt klare rammer, hvis man vil skabe trygge relationer mellem forskellige brancheaktører.

”At den grænseoverskridende adfærd overhovedet har været muligt, skyldes langt henad vejen uklare rammer i branchen. Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. Derfor skal vi blive ved med at have fokus på vores aftaler og vilkår: Hvordan vi arbejder sammen i branchen, og hvilke krav vi stiller til et samarbejde. Langt de fleste vil gerne denne kulturforandring – heldigvis. I mange projekter og musikmiljøer lykkedes det at skabe en god balance, men vi skal blive ved med at tale om de problemer, som dokumentaren afdækker, så vi kan blive ved med at udvikle branchen i den rigtige retning. Ingen skal føle, at de er nødt til at acceptere den form for adfærd for at være en del af musikbranchen”.

Sidst, men ikke mindst, fremhæver fagforeningen DPA - Professionelle Sangskrivere og Producere (samt de andre fagforbund) rådgivningsinitiativet Trygt Rum, som er et samarbejde mellem Sex og Samfund og 15 musikorganisationer. I 2023 åbnede netværket en telefonlinje, hvor personer som på den ene eller anden måde arbejder i musikbranchen, kan henvende sig og modtage gratis (og anonym) rådgivning, hvis man har oplevet eller været vidne til en grænseoverskridende hændelse.

Trygt Rum kan kontaktes på 70 20 99 99 i hverdagene tirsdag til fredag mellem klokken 15.00 og 17.00, og telefonlinjen står til rådighed med en afklarende samtale, rådgivning og henvisning til andre relevante instanser såsom politi, sundhedsvæsen eller fagorganisationer. Ud over telefonlinjen lancerede Trygt Rum-netværket også en handleguide med konkrete råd til, hvordan man kommer grænseoverskridende adfærd til livs i musikbranchen. Det kan man læse mere om her. 

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Den her debat må ikke ende ved Martin Brygmann


 

ANNONCE