Julie Ellinor er aktuel med singlen "Neon Glow", der tematiserer kærlighedens valg i en travl verden, som en forsmag på hendes kommende album i 2025
Julie Ellinor har netop udgivet sin nye single "Neon Glow", der følger op på "Anywhere With You", der begge bliver en del af hendes kommende album, der lander i 2025.
Ifølge en pressemeddelelse, handler ”Neon Glow” om udfordringen i at vælge hinanden til i sin kærlighedsrelation i en tid, hvor alt går stærkt, og alle abstraktioner og valgmuligheder er lige foran os hele tiden.
Sanger, sangskriver og guitarist Julie Ellinor fik for alvor sin debut på den danske musikscene med ep’en Flares in the Dark. Sidenhen udgavn hun "Dissaray" i 2021, som blandt andet blev udnævnt som P3s uundgåelige. Opfølgeren "Mislead" fik ligeledes massiv opmærksomhed på radio og begge singler blev en del af hendes ep Cause and Effect (2022).
Julie Ellinor har været på turné med prominente musikere som Barselona, Tim Christensen og Go Go Berlin og Jake Bugg. Desuden har hun været på en lang turné med Alex Vargas, der bød på18 koncerter rundt om i landet.
Hun debuterede med sit første album Reality’s Got Nothing On Illusion i 2023, hvor hun for alvor fik sat sit navn på det musikalske landkort, hvortil GAFFAs anmelder kvitterede med fire stjerner.
Sidst, GAFFA anmeldte Julie Ellinor, var på Spot Festival i 2022, hvor hun spillede i Musikhusets Lille Sal med et brandvarmt band, hvilket resulterede i fem stjerner for hendes optræden.
Den 20. november kan hun opleves live igen, når hun spiller sin egen headliner-koncert i Vega.
Hør den nye single her: