En kulturvaneanalyse fra Syddansk Universitet forklarer, hvorfor frivilligheden blomstrer i provinsen, men kæmper en hård kamp i byerne
Frivillighed er ifølge Syddansk Universitet (SDU) en grundsten i det danske samfund og tillægges stor værdi for borgerne og samfundet som helhed. Universitetets Kulturvaneanalyse afslører imidlertid, at der i øjeblikket er betydeligt flere danskere, der ikke er frivilligt engagerede, end der er frivilligt engagerede.
Allerede tilbage i 2022 satte GAFFA fokus på det faldende engagement i frivillighed blandt danskerne i forbindelse med festivaler. Her forklarede en ekspert, at faldet delvist skyldtes en stigende opfattelse af, at frivilligt arbejde i højere grad bliver set som en forlængelse af det, der allerede præger vores hverdag: Arbejde - og måske ønsker vi blot at være mindre forpligtet til det, når vi endelig har fri.
Den nye rapport fra SDU, Kommunale forskelle på frivilligt arbejde, viser dog ikke blot et fald i antallet af frivillige i Danmark; den afslører også betydelige forskelle mellem landets kommuner. Mens nogle kommuner kan prale af, at næsten hver anden borger engagerer sig frivilligt, halter andre kommuner langt bagefter med en markant lavere frivillighed.
Større frivillighed i provinsen
Analysen, baseret på data fra Kulturvaneundersøgelsen, undersøger kontekstens betydning for, hvor og hvorfor danskerne engagerer sig frivilligt. SDU har fundet, at kommuner i Jylland og på Fyn fører an, mens Storkøbenhavn og Sjælland har den laveste frivillighed. For eksempel er Bornholm den førende stjerne på frivillighedens himmel, mens Københavns Kommune ligger på bunden af listen. Dette mønster gælder ikke kun generelt, men også inden for specifikke områder som sport, fritidsaktiviteter og kultur, hvor musik indgår i den sidste kategori.
Flere faktorer kaster lys over, hvorfor nogle kommuner blomstrer i frivillighed, mens andre ikke gør. I visse regioner er der stærke traditioner for frivilligt arbejde, hvor især Bornholm og Nordvestjylland skiller sig positivt ud, mens København og Frederiksberg har færre frivillige. Rapporten understreger, at bylivets tempo og det pres borgerne oplever, kan gøre det sværere at finde tid og overskud til frivillige engagementer.
Profilen af de frivillige borgere er typisk fra provinsen, mellem 36 og 50 år eller i pensionsalderen mellem 66 og 79 år. Desuden har de fleste en videregående uddannelse, især hvis de bor i mindre byer. Omvendt har lavere uddannelsesgrupper ofte en højere frivillighed i de største bykommuner, som eksempelvis i København, ifølge analysen.
En vigtig værdi i samfundet
Frivilligt arbejde er en af de værdier, som danskerne vægter højt. Dette blev i høj grad bekræftet under meningsmålingen Danmarkskanonen fra 2016, hvor "foreningsliv og frivillighed" blev nævnt som en af de ti vigtigste værdier, ligesom velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed og hygge. Det må derfor betragtes som essentielt for kommunerne at forstå, hvordan de bedst kan fremme frivilligheden igen blandt deres borgere.
Mange kommuner forsøger allerede at støtte frivilligt engagement ved at skabe gode vilkår for foreninger og sociale initiativer, ifølge rapporten. Men SDU understreger i den forbindelse også, at det er vigtigt at anerkende de strukturelle udfordringer, som byområder står overfor, og hvordan traditioner samt holdninger til frivillighed kan variere markant fra region til region. At fremme frivillighed kræver nemlig en helhedsorienteret tilgang, hvor både lokale traditioner, foreningslivets tilgængelighed og borgernes forskellige baggrunde tages i betragtning. På den måde kan frivilligheden bedst engageres uanset, hvor i landet borgerne bor, konkluderer rapporten.
Undersøgelsen af kulturvaner og danskernes grad af frivillighed er dog stadig i gang og forventes at strække sig ind i 2025, skriver SDU.
LÆS OGSÅ: Smukfest: Vores unge frivillige arbejder hårdt - og de fester hårdt
