Rapperens forsvarer kalder det ”et mediecirkus” og ønsker anklagernes identiteter afsløret for at sikre en retfærdig rettergang
Sean "Diddy" Combs står over for en omfattende sag om blandt andet sextrafficking. GAFFA dækker sagen og har samlet et løbende opdateret overblik, som kan læses her.
Diddy nægter sig forsat skyldig i alle anklager, men er i øjeblikket varetægtsfængslet. Hans juridiske hold argumenterer for, at sagen mod den amerikanske rapper har en unik karakter, herunder med hensyn til antallet af anonyme anklagere og hans status som kendis. De mener, at dette har skabt et "mediecirkus", som truer hans mulighed for en retfærdig rettergang. Det skriver the Guardian. Derfor har hans forsvarer anmodet om, at de anonyme anklageres identiteter bliver offentliggjort, så rapperen kan få bedst muligt forsvar, når retssagen begynder den 5. maj 2025.
Ifølge Diddys advokater "modsætter" anklagemyndigheden lige nu en offentliggørelse af navnene, som omfatter mere end 100 personer, der beskylder Diddy for at have udsat dem for blandt andet overgreb, drugging, menneskehandel og vold.
Diddys juridiske hold argumenterer blandt andet for, at anonymiseringen af navnene på de forurettede gør, at Diddy ikke har nogen fair chance for at kunne forholde sig til anklagerne, da han ikke ved, hvilken episode der er tale om:
“Regeringen tvinger ham til, på en unfair måde, at spille gætteleg - en leg, der bliver endnu mere udfordrende på grund af den strøm af grundløse beskyldninger, som desperate sagsøgere (for det meste anonymt) rejser mod ham i civile sager, der er designet til at udpresse penge fra hr. Combs og andre", udtaler holdet bag Diddy i dokumenter fra Manhattan føderale domstol, som the Guardian er kommet i besiddelse af.
I går berettede GAFFA om seks nye civile søgsmål mod Diddy, hvoraf samtlige af disse var anonyme personer. Dertil repræsenterer advokat Tony Buzbee mere end 100 anklagere af samme karakter. Ifølge P. Diddys forsvarer, er tidligere anklager mod ham er blevet tilbagevist, men har alligevel haft en uoprettelig skade på rapperens omdømme, da sagerne, han er anklaget for, omfatter en lang række grove forbrydelser, herunder vold, sextrafficking, bedrag og magtmisbrug, og at han i årtier skulle have voldtaget, overgrebet og misbrugt kvinder både økonomisk og professionelt.
LÆS OGSÅ: P. Diddys fest danner ramme om nye anklager mod Kanye West