Nyhed

Britisk stjerne gæster dansk spillested til eksklusiv pop-up koncert

Den London-baserede musiker er i øjeblikket i Danmark, hvor han spiller support for Billie Eilish i Royal Arena.

I morgen aften, onsdag den 30. april, kan fans opleve den britiske sanger og sangskriver Tom Odell, når han giver en intim pop-up koncert på Rust i København. 

Læs også: TikTok-stjerne udgiver første single i år

Tom Odell er i øjeblikket i Danmark, hvor han spiller support for Billie Eilish den 28. og 29. april i forbindelse med hendes Hit Me Hard and Soft-turné. Onsdag aften optræder han dog solo, når han gæster Rust til en eksklusiv koncertoplevelse.


Ifølge en pressemeddelelse er der en begrænset kapacitet på 200 gæster til koncerten. Man skal derfor ikke vente alt for længe, hvis man vil sikre sig en billet. 

Tom Odell har lavet musik siden 2012. I 2013 udgav han sit firestjernede debutalbum Long Way Down, der inkluderer hans gennembrudshit "Another Love". Sangen gik viralt på TikTok i 2022 og har i skrivende stund over 2,8 milliarder streams på Spotify. "Another Love", der oprindeligt er en melankolsk sang om kampen for kærlighed, er blevet brugt i en række TikTok-videoer i forbindelse med krigen i Ukraine

I fredags, den 25. april, udgav Tom Odell sin første single i år "Don't Let Me Go" sammen med en tilhørende musikvideo.


Billetter til koncerten på Rust kan købes her

Du kan lytte til Tom Odells single "Don't Let Me Go" her:


LÆS OGSÅ: VIDEO: Tom Odell synger hit for ukrainske flygtninge på banegård

ANNONCE