Tiøren på Amager har i fem år dannet rammerne for AiaSound. Men nu er det slut.
AiaSound har sat teltene op for sidste gang i denne omgang.
Nu har de "besluttet at lade græsset gro og give Tiøren - og os selv - et pusterum og en pause," lyder det i en pressemeddelelse.
Læs også: AiaSound i økonomiske problemer – arrangører er stadig optimistiske
Festivalbranchen ændret sig markant de seneste år. Der er flere store konkurrenter i feltet, og der er et niveau, som AiaSound har arbejdet hårdt for at holde. "Og efter fem år med hårdt arbejde, store ambitioner, modgang, medgang og alt derimellem, må vi være ærlige: lige nu kræver det mere, end vi kan give."
Festivalen beskriver AiaSound som "et kærlighedsprojekt" og det er af respekt for dette, at de har valgt at tage en pause. "Og så kigger vi i stedet tilbage på fem magiske år, der har budt på alt det, vi ønskede at give vores gæster - dans, sang, kærlighed og magi."
I debutåret 2021 skiftede festivalen navn fra ØreSound til AiaSound. Siden har scenen på Tiøren dannet ramme for flere store koncertoplevelser som Chance The Rapper i 2022, Ne-Yo i 2023, Rag'n'Bone Man i 2024, og i 2025 kunne de byde Skepta velkommen.
"Om det bliver et permanent 'farvel' eller et 'på gensyn' må tiden vise. Drømme har det med at finde deres vej." Sådan afslutter festivalen pressemeddelelsen.





