Nyhed

Her er listen over udgivelser til Record Store Day 2025

På listen er navne som Oasis, Fred Again.., Taylor Swift, Charlie XCX og mange flere

Den 12. april vender den årlige begivenhed Record Store Day tilbage med sin 18. udgave, hvor du kan få fat i eksklusive vinyludgivelser. Nu har arrangørerne bag begivenheden løftet sløret for den fulde liste over udgivelser til dette års arrangement, skriver NME

Læs også: Charli XCX donerer penge til bedre vilkår for musikere efter opfordring fra Chappell Roan

På listen finder man udgivelser fra Oasis, Charli XCX, Fred Again.., The Cure, Gorillaz, Taylor Swift og mange flere. Du kan se den fulde liste i nedenfor. 


Udgivelserne bliver tilgængelige efter først-til-mølle-princippet i mere end 270 uafhængige pladebutikker i Storbritannien og tusindvis af andre lignende butikker globalt. Sam Fender er blevet annonceret som RSD-ambassadør i Storbritannien og Post Malone i USA. 

Blandt de store navne på listen finder man Oasis, der varmer op til deres store genforening med opsamlingsalbummet Time Flies... (1994-2009), der bliver tilgængelig for første gang på vinyl med remasteret lyd og en helt ny indpakning.

Læs også: Noel Gallagher danner supergruppe med Happy Mondays-ikoner


Derudover finder man en klaver live-udgave af Fred Agains.. Actual Life (2021), som udgives på vinyl for første gang til Record Store Day 2025. Ifølge NME udtalte musikeren, da dette blev annonceret: "Denne vinylserie vil altid være begrænsede aftryk af live-øjeblikke, der føltes særligt specielle, og dette er nogle af mine yndlingsting, vi har lavet." 

Taylor Swift fans kan også se frem til en eksklusiv 7" hvid vinyl af "Fortnight (feat. Post Malone)". I 2024 førte den første udgivelse af Swifts The Tortured Poets Department kombineret med Record Store Day til det højeste ugentlige vinylsalg i 30 år. 

Generelt nåede vinyl- og fysiske pladesalg det højeste niveau i 20 år i 2024, ifølge NME. Derfor vender Record Store Day tilbage efter et aldeles succesfuldt år. 


LÆS OGSÅ: GUIDE: Weekendens koncertanmeldelser - fra intens energi til eksperimenterende rock

ANNONCE