Nyhed

Anmelderrost indieduo udsender ny single om at være pårørende

Den norske forsanger håber, at sangen kan bidrage til mere åbenhed om vold i nære relationer.

Det norske indieband Highasakite udgav i fredags singlen "Call Me When U Need Me". Forsanger Ingrid Helene Håvik forklarer, at sangen handler om at være vidne til, at en man holder af, bliver fanget i et destruktivt og voldeligt forhold. Nummeret udforsker, hvor svært det kan være at stå på sidelinjen og ikke kunne nå ind til den, det er ramt.

Læs også: Norsk indiepop-favorit vender tilbage til Danmark

"Jeg ønskede at beskrive, hvor svært og smertefuldt det kan være at være vidne til, at nogen, du holder af, bliver brudt ned. Mange vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan. Vi håber, sangen kan være med til at skabe mere åbenhed om emnet," udtaler Ingrid Helene Håvik i en pressemeddelelse.


Nummeret er skrevet og komponeret af forsangeren og er duoens anden single fra det kommende album Testament, der udkommer den 22. august 2025. Albummet bliver deres sjette, og udgav de senest albumsinglen "So Cool" den 9. maj, der er et samarbejde med den svenske artist Miriam Bryant.

Tidligere på året annoncerede Highasakite, at de vender tilbage til Danmark i efteråret 2025, hvor de gæster VoxHall i Aarhus den 8. oktober og Store Vega i København den 9. oktober.

Ifølge en pressemeddelelse kan publikum se frem til nye sange og duoens "evne til at skabe et rum, hvor tid og sted forsvinder." Billetsalget kan tilgås gennem Luger, Vega og Voxhall.


Læs også: Sådan anmeldte vi Highasakites debutalbum

Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Norge og er her redigeret og oversat af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE