En ny rapport kortlægger tendenser for musiklivet i det forgangne år.
Hvor lang tid skal vi vente, før der er kønsbalance i musiklivet, og hvor mange nye festivaler for vækstlaget dukker op i det danske land? Det er nogle af de ting, rapporten Dansk Musikliv i Tal undersøger med data fra musikåret 2024.
Læs også: Ny rapport kortlægger sexisme: "De har nok taget en pige med i bandet, fordi det er mere politisk korrekt"
Rapporten, som udkommer for anden gang, er udarbejdet af de fire genreorganisationer JazzDanmark, Tempi (rootsmusik), Art Music Denmark (klassisk, ny kompositionsmusik samt lydkunst) og ROSA (rytmisk musik), og tallene stammer fra Kodas mere end 50.000 medlemmer, som strækker sig tilbage til 2013. I løbet af disse år er andelen af kvindelige medlemmer steget fra 21 til 27 procent, men et kig ud i fremtiden viser, at der stadig er lang ventetid, før den ulige vægtskål kommer i balance.
I rapportens undersøgelse har man blandt andet forsøgt at fremskrive, hvordan kønsbalancen kommer til at se ud i fremtiden, hvis der ikke sker ændringer, initiativer eller andre tiltag. Med data fra Kodas medlemmer viser undersøgelsen, at vi skal 181 år frem til år 2206, før der er lige mange kvindelige og mandlige Koda-medlemmer.
Diversitet i vækstlagsfestivalerne
Trods den generelle ulighed i dansk musikliv ser det markant anderledes ud hos de 108 vækstlagsfestivaler, som er blevet kortlagt af ROSA og Tuborgfondets projekt Musikhjælp Scenesetup. Festivalerne er fordelt over det meste af landet i 44 kommuner, og 75 af dem deltager med deres data i undersøgelsen, som viser, at der er stort set lige kønsbalance blandt arrangørerne (51 procent mænd og 47,9 procent kvinder) og de frivillige (48,1 procent mænd og 50,2 procent kvinder). De resterende procenter udgør andelen af non-binære arrangører og frivillige.
Størstedelen af kræfterne bag de mange vækstlagsfestivaler tilhører en yngre gruppe, hvor to tredjedele af arrangørerne er under 30 år.
læs også: Nye bookere skal sikre mangfoldigheden på scenen
