Gruppen annoncerede i september deres biograffilm – nu udvider de musikoplevelserne.
Depeche Mode turnerede verden rundt med deres legendariske musik på Memento Mori-stadionturnéen i 2023 og 2024. Under de tre udsolgte koncerter i Mexico optog de materiale til deres biograffilm, som man kan se fra den 28. oktober. Gruppen har nu annonceret, at filmen vil blive tilgængelig på DVD og Blu-Ray, mens der også kommer et livealbum.
Læs også: Ny film med Depeche Mode: "En meditation over dødelighed, erindring og fejring"
På Instagram løfter Depeche Mode sløret for de mange udgivelser, fans snart kan få fingrene i. Pakken indeholder fire skiver, hvoraf to er DVD'er og de to andre er CD'er.
Se opslaget her. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Skive 1 er selve biograffilmen Depeche Mode: M med afsæt i bandets koncerter, som er klippet sammen med kulturelle indslag og arkivoptagelser og tager udgangspunkt i den mexicanske kultur omkring døden, instrueret af den prisvindende mexikanske filmskaber Fernando Frías.
Læs også: Koncert anmeldelse: Mørkets Messias forførte masserne
På skive 2 kan man opleve en hel koncert med bandet, fra da de spillede for over 200.000 mennesker i Mexico tilbage i 2023. Koncertfilmen er instrueret af førnævnte instruktør.
De to sidste skiver er CD'erne Momento Mori: Mexico City, der indeholder to timers livemusik fra deres mexikanske koncerter samt fire sange, der endnu ikke er udgivet. CD'erne kan købes seperat fra DVD'erne og udgives også på vinyl.
Du kan forudbestille Depeche Mode: M her og Momento Mori: Mexico City livealbummet her.
Lyt til Momento Mori her: