Nyhed

Mekdes udgiver eftertænksom single om savn

Den prisvindende, danske artist Mekdes har i dag udgivet singlen "Call Me Up," som en eftertænksom efterfølger til to af hendes tidligere singler.

Mekdes reflekterer over savn på sin nyeste single “Call Me Up,” der udkom i dag den 19. september. En opfølger på artistens to udgivelser “This isn’t Cool” og “Easy," skriver en pressmeddelse.

Læs også: Prisvindende stjernefrø indfrier forventningerne

“Call Me Up” viser Mekdes fra en sårbar og eftertænksom side, der favner hendes stærke vokal og velkendte, gennemførte lydunivers.

Om singlen fortæller Mekdes selv, at den handler om at savne nogen og tvivle på, om de mon også savner én: “Er man den eneste, der synes, at det er så svært at komme igennem dagen uden at have hørt fra nogen - eller set dem. At have det sådan: Hvorfor skal det være så svært? Er jeg mærkelig?”


Hun understreger, at tekstuniverset kan virke relaterbart i mange facetter af livets relationer – det kan være et langdistanceforhold med en kæreste, et venneforhold, som måske ikke længere eksisterer, men også savnet til et fællesskab, hvor du bare gerne vil tilbage i den boble, du var i.

Mekdes udgav i 2022 debutalbummet Greedy og har senest været aktuel med singlen “Waiting for you” tilbage i juni. Mekdes gav en femstjernet koncert på Nibe Festival i år, hvor hendes optræden blev beskrevet som “et rum af ærlighed og skrøbelighed.”

Hør singlen her: 


ANNONCE