Efter en udsolgt Royal Arena-koncert på rekordtid annoncerer Gilli nu endnu en dato – og cementerer sin status som landets største rapper.
Efter at billetterne til hans første koncert i Royal Arena blev revet væk, annoncerer Gilli nu endnu et show.
For under tre uger siden løftede den danske rapstjerne sløret for sin første koncert i arenaen i denne omgang, hvor der er under en håndfuld billetter tilbage.
Læs også: Noah Carter og Thor Farlov er blandt de nye navne til Distortion X Vesterbro
Men nu udvider han med en ekstra dato den 19. december – samme sted, samme setup.
Med annonceringen af den første koncert afslørede han, at et nyt album, Verden er din, der udkommer i løbet af sommeren 2026.
Koncerterne bliver de største i Gillis karriere til dato. Han topper desuden Spotify i Danmark for syvende år i træk – og understreger dermed sin position som en af landets mest dominerende artister.





