Nyhed

Harry Styles er blevet forlovet

Sidste år blev musikeren set sammen med hollywoodstjernen Zoë Kravitz. Nu har kilder tæt på parret fortalt, at de er klar til at tage det næste skridt.

Der sker meget for Harry Styles i øjeblikket. I sidste måned udgav han et nyt album, og i næste måned sætter han ud på endnu en stor turné.

Men på privatfronten er der endnu større nyheder. Han er nemlig blevet forlovet.

Det skriver mediet People, der kan fortælle, at popstjernen og skuespilleren Zoë Kravitz nu kan gå i gang med de store bryllupsplaner.


Læs også: Madonna udgiver nyt album på Grindr

En kilde tæt på parret skal have fortalt mediet om de store planer, som de ellers angiveligt kun har fortalt til en lille gruppe venner og familie.

Rygterne startede dog allerede den 21. april, hvor Zoë Kravitz blev set med en ring på fingeren. Første gang, man så parret sammen, var sidste sommer, hvor man kunne se de to gå hånd i hånd på en rejse til Rom og London.


Man ved dog ikke specielt meget om det nyforlovede par, der har valgt at holde deres forhold forholdsvis privat.

Ønsket om at holde kærlighedslivet tæt på kroppen er noget, Harry Styles tidligere har snakket om i et interview med Rolling Stone.

“Kan du forestille dig at tage på anden date med nogen og sige: ‘Okay, der er det her hjørne af det hele, og de kommer til at sige sådan her, og det bliver helt vanvittigt, og de kommer til at være virkelig onde, og det er ikke virkeligt. … Men hvad har du egentlig lyst til at spise?’”


Zoë Kravitz har tidligere været gift med skuespilleren Karl Glusman og blev efterfølgende forlovet med Channing Tatum, før de gik fra hinanden.

Parret har ikke selv kommenteret på nyheden om forlovelsen.

ANNONCE