Den britiske popstjerne er tilbage med en ny musikvideo til sangen "Dance No More".
Kiss All the Time. Disco, Occasionally. Sådan lød opfordringen fra Harry Styles tidligere på året. Nu er der kommet mere at danse til.
Popstjernen har nemlig delt en ny musikvideo til "Dance No More".
Læs også: Harry Styles er blevet forlovet
I videoen, som er instrueret af Colin Solal Cardo, forvandler Harry Styles en skolehal til et stort dansegulv. Videoen starter med, at Harry Styles træder ind i en cirkel af musikere, mens flere studerende langsomt samler sig omkring ham, og efterhånden har hele salen forvandlet sig til en stor fest.
"Dance No More" blev første gang udgivet som en del af Harry Styles’ nyeste album Kiss All the Time. Disco, Occasionally.
I et interview med Runner’s World fortæller Harry Styles, at han med det nye album forsøgte at genskabe følelsen af at stå midt på et dansegulv.
"Når man er ude om natten, er der et stærkt fællesskab, men samtidig har folk også hver deres oplevelse," fortalte han i interviewet, hvorefter han senere tilføjede:
"Jeg ville have, at det skulle føles som om, at vi er i musikken sammen."
Det er nok den samme tanke, der har gået igen i den nye musikvideo, hvor Harry Styles flere gange nærmest forsvinder ind mellem danserne og musikerne omkring ham.
Læs også: Harry Styles' nye album er hans mest risikovillige til dato
Kiss All the Time. Disco, Occasionally, fik fem stjerner af vores anmelder, der kaldte det for hans “mest risikovillige album til dato.” I samme anmeldelse kunne man også læse:
“Der skal ledes lidt længere efter oplagte hits, end det var tilfældet med Harry’s House, men til gengæld er helheden stærk og helstøbt med en kunstnerisk vision, der skinner igennem fra start til slut.”
Se musikvideoen her.



