Nyhed

Kurt Vile kommer til Danmark

Den tidligere The War on Drugs-guitarist har samtidig udgivet den første single fra det kommende album, som lander i maj.

De færreste kan sige, at deres musikalske betydning har skaffet dem en officiel mærkedag i deres hjemby – men det kan Kurt Vile.

Nu vender han og bandet, Kurt Vile & The Violators, tilbage til Danmark med en koncert i København til sommer – og udgiver samtidig en ny sang “Chance to Bleed”. 

Læs også: 45 minutter i guitardrømmeland


“Chance to Bleed” er den første single fra det kommende album, Philadelphia’s been good to me, der udkommer i slutningen af maj. 

Kurt Vile brød med The War on Drugs og gik solo i 2008 med albummet Constant Hitmaker. Siden har han været kendt for sin skæve og poetiske rock og for samarbejder med musikere som Courtney Barnett og Kim Gordon

Da rockbandet gæstede Northside i 2019, kvitterede vores anmelder med fire stjerner og skrev: “Kurt Vile virker ikke ligefrem som typen, der lefler for masserne med sine lange og relativt simple sange, hvor han over få akkorder talesynger ordrige tekster og brillerer med alsidigt guitarspil, både på elektrisk og akustisk, med masser af fingerspil, soloer og effekter.”


Koncerten finder sted i Store Vega den 18. august.

ANNONCE