Popstjernen udgiver den første single fra det længe ventede album, og sparker dermed et nyt musik-kapitel i gang.
Olivia Rodrigo er tilbage med ny musik.
I dag har popstjernen udgivet singlen “Drop Dead”, der er første single fra hendes kommende album You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love. Albummet udkommer i juni.
Læs også: Zara Larsson og Tyla klar på nyt samarbejde
Singlen markerer begyndelsen på en ny æra, som Olivia Rodrigo har sagt er præget af “trist kærlighed”. I et interview med britiske Vogue fortæller hun, at albummet handler om kærlighedens mere komplekse følelser.
“Jeg indså, at alle mine yndlings kærlighedssange er smukke, fordi de rummer frygt eller længsel,” siger hun og forklarer, at pladen er fyldt med netop den stemning.
Op til udgivelsen teasede hun “Drop Dead” på sociale medier med korte klip fra nummeret, blandt andet i en video, hvor hun nipper til en Guinness.
Med “Drop Dead” sætter Rodrigo retningen for sit næste kapitel, som et sårbart og mere romantisk univers, hvor forelskelse og usikkerhed går hånd i hånd.





