Nyhed

Lukas Graham annoncerer tredje koncert i Royal Arena

Han har allerede planer om at spille fire koncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen næste år. Nu gør popstjernen klar til endnu et show.

Lukas Graham har lige meldt ud at tre ud af fire kommende arenashows er blevet udsolgt.

Nu har han annonceret, at han tilføjer en ekstra koncert i Royal Arena.

Læs også: Efter seksstjernet album: Lukas Graham udvider arenaturné


Først var det bare én koncert i Royal Arena. Det blev så til én ekstra koncert i Royal Arena og to mere i Jyske Bank Boxen i Herning. Nu kan musikeren fortælle, at han vil spille et tredje show i Royal Arena.

"8 år. Så lang tid er der gået, når vi til januar endelig skal spille arenashows i Danmark igen. Jeg glæder mig til at dele fællessangen med jer alle sammen, og jeg lover, at vi kommer med et helt særligt show med alle de sange, I kender, nogle helt nye toner, musikalske gæster og venner samt en scenografisk fortælling, der vil få os til både at danse og græde. Jeg glæder mig til, vi ses," fortæller Lukas Graham i en pressemeddelelse.

Det bliver første gang siden 2019, at Lukas Graham spiller en arenakoncert i Danmark. Dengang blev det til hele fem udsolgte shows.


Læs også: Anmeldelse af Lukas Graham-album: Jeg har nærmest aldrig været så sikker på 6 stjerner

Sangeren har derudover lige udgivet sit femte album Good Times, der fik hele seks stjerner af vores anmelder, der skrev, at hun nærmest aldrig havde været så sikker på en karakter før.

Derudover har Lukas Graham spillet på flere af landets store festivaler i år. I juli lukkede han blandt andet Grøn Koncert, hvor han fik fem stjerner af vores anmelder, der skrev, at "ingen får mig til at græde og føle noget som Lukas Graham."


ANNONCE