Nyhed

Cabal-frontmand går solo med projektet Bleak.

Vokalisten fra den danske deathcoregruppe debuterer med singlen “Burned Out”, hvor lyden er “ubarmhjertigt dyster.”

Frontmanden for den danske deathcoregruppe Cabal har lanceret soloprojektet Bleak. og udgivet debutsinglen “Burned Out”. 

Læs også: Danske metalbands skal på stor USA-turné

Ifølge en pressemeddelelse er Bleak. et “råt kreativt udløb smedet i skyggerne af depression, kronisk stress og ufiltrerede frustrationer fra livet på vejen.”


Med projektet inviterer han lytteren ind i en lyd, hvor støjen er høj, følelserne tunge, og "alt føles ubarmhjertigt dystert," lyder det i en pressemeddelelse.

Frontmanden, Andreas Bjulver, tager sammen med Cabal på turné i USA fra slutningen af februar. 

Gruppens seneste album Everything Rots fik fire stjerner, og anmelderen skrev:


“På deres fjerde album rammer de det helt rette blandingsforhold mellem breakdowns så tunge, at jorden slår revner, og industrial-lag og isnende synths, der sender lytteren direkte ud i galaksens mørkeste afkroge.”

Se videoen til “Burned Out” her.


ANNONCE