Nyhed

My Chemical Romance teaser ny musik

Et Instagram-opslag med ordene “A game you will play” har sat gang i massive rygter om, at der er ny musik på vej fra emo-bandet.

Emo-rockgruppen My Chemical Romance postede søndag en kryptisk besked på Instagram, der har fået fans til at håbe på ny musik. 

Læs også: Genforenet og fotograferet sammen for første gang siden 2013

Opslaget viser en grøn blinkende skrift med ordet "Phantom", mens der står “A game you will play” i billedteksten. Opslaget blev også delt på guitaristen Frank Ieros Instagram. 


Udsigterne til ny musik virkede ellers små, efter bandets producer, Doug Mckean, afgik ved døden i 2022. 

Emo-bandet, der især dominerede i nullerne med sange som “Teenagers” og “Welcome to the Black Parade”, gik i opløsning i 2013, indtil de i 2019 vendte tilbage med en reunion.

Siden 2014 er det kun blevet til én ny single, og gruppen har ikke udgivet et studiealbum siden 2010. 


Nu kunne meget tyde på, at der er ny musik på vej. 

My Chemical Romance er i øjeblikket på turné, men lægger ikke vejen forbi Danmark i denne omgang.  

Se opslaget her:


ANNONCE