Det er nu 15 år siden, at ‘Back to Black’-sangeren døde af alkoholforgiftning.
Den 23. juli markerer 15-årsdagen for Amy Winehouses død.
Nu bliver den verdensberømte musiker mindet og hyldet af hendes familie.
Læs også: Dansk musiker beskyldt for at bruge AI: “Det kom fuldstændig som en overraskelse”
“Femten år senere taler Amys musik stadig til mennesker i hele verden. Hendes stemme, hendes sangskrivning, hendes ærlighed og hendes unikke ånd er stadig lige så stærk i dag som den nogensinde har været,” skriver hendes familie på musikerens Instagram-profil.
“Tak for at holde hendes minde i live gennem den musik, som hun elskede så højt.”
Amy Winehouse døde 27 år gammel den 23. juli 2011 som følge af alkoholforgiftning.
“Hun manglede selvtillid. Derfor drak hun,” fortæller hendes mor, Janis Winehouse, i et nyt interview med I News.
“Jeg tror, det forholder sig sådan for rigtig mange alkoholafhængige. Alkoholen fjerner smerten. Og det er det forfærdelige ved afhængighed.”
På trods af at Amy Winehouse kun nåede at udgive to studiealbum i sin levetid, Frank og Back to Black, opnåede hun stor international succes og vandt fem Grammy-statuetter.



